23948sdkhjf

Aarhus-ejendom udvides i højden

BM Byggeindustri leverer en færdig præfabrikeret boksløsning til Egmont Studentergård, der sidst på året vil være udvidet med 42 nye ungdomsboliger.
Tilbage i september 2012 fik entreprenørvirksomheden Thybo & Co til opgave at udbygge og modernisere det selvejende kollegium Egmont Studentergaard i Risskov ved Aarhus.

Projektet, der skal stå færdigt sidst i 2013, omfatter blandt andet 42 nye ungdomsboliger, der etableres ved at udvide den eksisterende bebyggelse med en ekstra etage. Produktionen af boligerne er lagt i hænderne på BM Byggeindustri, som tidligere har udført lignende opgaver i Aarhus-området; blandt andet på Universitetshospitalet:

- Denne form for byggeri passer rigtig godt til vores koncept med præfabrikerede moduler, fordi vi kan lukke et hus på meget kort tid. Der er tale om en lukket karré med fire længer, hvor vi monterer den første i næste uge. Hele etagen skal stå færdig ultimo året, fortæller Mogens Madsen fra BM Byggeindustri.

Med opgaven i Risskov føjer Hobro-virksomheden endnu et byggeri i lavenergiklasse 2020 til cv’et. BM Byggeindustri vandt i 2010 et stort 2020-projekt med 113 plejeboliger i Frederikshavn og leverede første etape i efteråret. Dette har været med til at skærpe virksomhedens fokus på lavenergi, og i en nyligt udført test præsterede BM en tæthed under 0,3 lps/m² på de enkelte moduler.

Brdr. Thybo har vundet totalentreprisen i samarbejde med Stokvad & Kerstens samt Arkitekt Frost Larsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062