Der er nemlig givet grønt lys fra Transportministeriets side, således at der er afsat 3,4 mio. kr. til en tilpasning af strækningen mellem Thisted og Aalborg, så det bliver muligt i fremtiden at komme frem og tilbage med modulvogntog.
Desuden er der også afsat penge til strækningen rute 55 mellem Aabybro og Pandrup. Dette beløb er på 0,6 mio. kr.
Borgmester Mogens Gade glæder sig med på virksomhedernes vegne både langs med A 11 samt de mange virksomheder i Pandrup Erhvervspark.
- Vi har igennem snart to år forhandlet med Transportministeriet, derfor er jeg meget tilfreds med den transportaftale. Det tilgodeser vores virksomheder og giver rigtig gode forhold for vores virksomheder i Jammerbugt Kommune, der har ”afdelinger” rundt omkring i landet, udtaler borgmesteren.