23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Avis: 88 3F’ere strejker på Aalborg Portland

Både faglærte og ufaglærte medarbejdere har nedlagt arbejdet som følge af utilfredshed med ledelsens lønudspil.

Onsdag har 88 faglærte og ufaglærte 3F-medlemmer nedlagt arbejdet hos Aalborg Portland, skriver Nordjyske Stiftstidende.

Strejken skyldes utilfredshed med ledelsens udspil i lønforhandlingerne. Fællestillidsmand Harry Andersen forklarer, at de ansatte er blevet tilbudt 1,25 kr. ekstra i timen, hvilket er noget lavere end sidste år, hvor det blev til en lønstigning på 2,60 kr. I år havde man forventet noget tilsvarende, fordi mængden af opgaver er steget.

Administrerende direktør Kjeld Pedersen fortæller til avisen, at ledelsen efter hans opfattelse har givet sig en del i forhold til, hvad man ellers ser på arbejdsmarkedet. Han understreger, at markederne er under pres, og at det er vigtigt at få bragt det danske lønniveau ned sammenlignet med andre lande.

Medarbejderne mødtes torsdag morgen klokken syv for at diskutere, hvorvidt arbejdet skulle genoptages. Her blev man enige om at fortsætte strejken. Aalborg Portland vil være i stand til at opretholde produktionen i 1-2 uger med arbejdsnedlæggelse.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|