23948sdkhjf

Ny Commercial Marketing Manager i Schneider Electric Danmark

Anita Nordhild Olsen, 39, er per 1. februar 2013 udnævnt til Commercial Marketing Manager for Partner Business i Schneider Electric.
Anita Nordhild Olsen kommer fra en stilling som Marketing Communications Director for Norden og Baltikum. Udnævnelsen betyder, at Anita Nordhild Olsen bliver en del af den danske topledelse.

Som Commercial Marketing Manager i Partner Business får Anita Nordhild Olsen nu ansvaret for at videreføre det strategiske arbejde og fortsætte den positive udvikling, Schneider Electric oplever inden for el-materiel og energioptimering i tæt samarbejde med de danske installatører, elektrikere og tavlebyggere.

- Det har været et bevidst valg at skifte spor, så jeg nu kommer tættere på den operationelle del af forretningen og ikke mindst kunderne. Jeg glæder mig meget til at tage fat på de nye faglige udfordringer i tæt samarbejde med resten af teamet, hvor vi skal videreudvikle vores strategi og ikke mindst skabe den helhed, som giver værdi for vores kunder i form af digitalisering og lettere tilgængelighed til produkter og informationer, siger Anita Nordhild Olsen.

Hun har været ansat i Schneider Electric siden 1999, hvor hun har varetaget stillinger på både nationalt, regionalt og corporate niveau inden for marketing og kommunikation.

Oprindeligt er Anita Nordhild Olsen uddannet som eksporttekniker og har efterfølgende taget en HD(A) fra CBS samt kurser i journalistik og strategic management ved Harvard Extension School.

Privat er Anita gift og bor på Islands Brygge i København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109