23948sdkhjf

Logistikgigant bygger nyt anlæg til 170 millioner

Når terminalen står færdig om et års tid, vil der kunne sorteres flere end 6.000 pakker i timen

På en 35.000 kvm stor grund i Brabrand lige ud til Østjyske Motorvej opfører DHL Express en ny terminal. Det oplyser logistikgiganten i en pressemeddelelse.

Projektet vil over en 15-årig lejeaftale af bygningen og det nye sorteringsanlæg løbe op i 23 mio. euro - svarende til 171 mio. kr.

Når bygningen, forudsat planen holder, står færdig i 2. halvår 2024, vil terminalens sorteringsanlæg kunne sortere flere end 6.000 pakker i timen. Dermed vil terminalen ifølge DHL være fremtidssikret mange år frem i denne del af landet.

– Hos DHL Express er det vigtigt at være gearet til fremtidig vækst, netop derfor positionerer vi os endnu stærkere med opførelsen af en ny terminal, placeret i Brabrand tæt på Aarhus, så vi også i fremtiden kan servicere vores kunder bedst muligt, siger Steen Asger Jørgensen, Operations Direktør i DHL Express i Danmark, i pressemeddelelsen.

Udnytter sol og regnvand 

Terminalbygningen får et solcelleanlæg på taget, som gør det muligt at forsyne både eldrevne kurerkøretøjer og 40 pct. af parkeringspladserne med strøm. I alt er terminalen forberedt for at kunne håndtere 90 kurerkøretøjer.

Hertil kommer at der opsamles regnvand til bilvask, gulvvask og toiletter, og hele bygningen, der også rummer 1.900 kvm kontorer, får avanceret styring af varme og ventilation.

Når den nye terminal tages i brug, vil den til at begynde med beskæftige 40 medarbejdere på kontorerne. På sigt kan dette tal vokse til omkring 70 administrative medarbejdere. Dertil kommer forventeligt 70 kurerer og medarbejdere i terminalen, der dagligt vil håndtere de mange tusinde pakker. Antallet af kurerer og medarbejdere til at læsse pakkerne over på køretøjerne forventes over årene at kunne vokse til 150 – med omkring 110 kørende kurere og 30-40 medarbejdere, der håndterer pakkerne i terminalen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093