23948sdkhjf

Dropper kurator-krav efter Muffbygs konkurs

En række underleverandør til konkursramte Muffbyg har opgivet planer om at sætte en tredje kurator på konkurssagen.

Det fortæller den en af de to nuværende kuratorer, advokat Henrik Steen Jensen fra Holst Advokater, til JydskeVestkysten.

– Der bliver alligevel ikke noget kuratorvalg. Det er tilbagekaldt med den begrundelse, at man ikke kan få den nødvendig stemmeopbakning, siger Henrik Steen Jensen til avisen.

Som tidligere beskrevet i Licitationen - Byggeriets Dagblad var Zelimir Pavlovic, der ejer P.C. J. Entreprise ApS, sammen med en gruppe leverandører, der arbejdede for Muffbyg A/S på Cirkelhusene i Køge, med til at stille krav om kuratorvalget. Hermed ville de indsætte en tredje kurator, som i større grad varetog deres interesser:

– Vi er i tvivl om, hvilke interesser de egentligt varetager. Fornemmelsen er at alle os, som har udført opgaverne, som foruden penge også har ofret blod, sved og tårer på projektet, står bagerst i køen, sagde Zelimir Pavlovic til Licitationen i sidste uge.

Selv har Zelimir Pavlovic fortalt, at han savner 5 mio. kr. fra Muffbyg. En foreløbig opgørelse sætter passiver i konkursboet til 150 mio. kr. Heraf er de 106 mio. kr. krav fra almindelige leverandører og underleverandører.

Intet samlet salg

Der er nu to kuratorer på sagen – og sådan står det til at forstætte. Den ene er advokat Anders Hvidberg Plum, Andersen Partners i Kolding, som er udpeget af skifteretten i Esbjerg efter ønske fra Muffbyg. Efterfølgende bad to garantiselskaber skifteretten om at få indsat advokat Henrik Steen Jensen som medkurator.

Ledelsen i Muffbyg A/S valgte d. 6. marts at indgive en konkursbegæring. Den faldt efter flere ugers skriverier om manglende betaling fra flere underleverandører. 120 ansatte blev i første omgang sendt hjem og siden opsagt.

Kuratellet i boet efter Muffbyg står nu overfor at skulle sælge ud af aktiverne i bundter, da det er opgivet af sælge aktiver til det nye byggfirma, Jakob Muff har stiftet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109