Ganske vist har et dundrende flertal på 79 pct. af lønmodtagerne sagt ja tak til overenskomstaftalerne de næste to år. Men inden for ét område, byggeriet, har armene ikke været oppe over hovedet.
Medlemmerne i 3F's Byggegruppen har nemlig med et lille nej-flertal på 50,3 pct. dumpet byggeoverenskomsten, der blev indgået for byggeriet 7. marts. Det var ovenikøbet ud af en relativt lille stemmeandel, 46 pct.