23948sdkhjf

Aarsleff bygger bro ved Aarhus

Kontrakten på en ny letbanebro over Egådalen i det nordlige Aarhus er gået til konsortiet Per Aarsleff - Danjord.
Det bliver to lokale entreprenører, konsortiet Per Aarsleff - Danjord, som skal opføre letbanebroen over Egådalen, Søftenvej og Djurslandmotorvejen i det nordlige Aarhus.

Konsortiet afleverede ved licitationen det økonomisk mest fordelagtige tilbud, og til juli begynder entreprenørerne at støbe de første bropiller.

Letbanens første anlægsarbejde
Broen skal sikre, at den kommende Aarhus Letbane kan køre mellem Skejby og Lisbjerg med en direkte forbindelse. Samtidig har Aarhus Byråd besluttet at bygge en cykelsti på broen, så også cyklisterne får nemmere ved at komme frem og tilbage mellem de to områder.

- Jeg ser frem til at arbejdet med at anlægge broerne går i gang, så vi kan holde planen om, at de første letbanetog skal køre på strækningen i 2016. Samtidig sikrer vi med anlæggelsen af en bro til cyklende og gående, at der også for dem er god og sikker fremkommelighed, siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

Broen over Egådalen bliver det første anlægsarbejde på letbanen, som kommer til at køre i et nyt spor fra Aarhus H via havnen og op ad Randersvej til Lisbjerg og Lystrup – en strækning på i alt 12 kilometer nyt letbanespor. Strækningen er opdelt i 19 entrepriser af forberedende anlægsarbejder, som udbydes og påbegyndes løbende hen over det næste år.

Ved de forberedende anlægsarbejder etableres udover broer fundamentet for letbanen under vejoverfladen. Fundamentet skal sikre, at letbanens linjeføring er ryddet og forberedt til, at transportsystemet med skinner, master og kørestrøm kan etableres.

Letbanen forventes i drift inden 2017.

Fakta om letbanebroen
Letbanebroen over Egådalen kommer til at bestå af i alt tre broer på henholdsvis 360 meter, 60 meter og 60 meter.

På det højeste sted bliver broen omkring 10 meter.

Letbanebroen koster cirka 115 millioner kroner at anlægge.

Cykelstien koster cirka 35 millioner kroner.

I alt fire konsortier bød på at anlægge broen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109