I efteråret 2012 kom der en kendelse fra Klagenævnet for udbud der foreskrev, at NRGi’s opsætning af nye intelligente elmålere skulle have været sendt i udbud. NRGi’s netselskab hjemtog derefter opsætningen af resten af målerne. Det oplyser NRGi i en pressemeddelelse.
Læs mere:.
Sagen bunder i en anklage fra Intego om, at NRGi favoriserede datterselskabet El:Con i forbindelse med en opgave med 150.000 intelligente elmålere til det østjyske område.
.
Afgørelsen skaber helt nye vilkår for branchen, vurderer NRGi’s administrerende direktør, Søren Sørensen:
- Det er altid vigtigt for os, at holde omkostningerne nede og effektiviteten i top. Det gælder i høj grad også, når det kommer til vores elforsyningsaktiviteter. Og Klagenævnets afgørelse stiller nye krav til os, som branche, om at sende elforsyningsopgaverne i udbud. Men det giver os også nye effektiviseringsmuligheder, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi.
Laver et samlet udbudKlagenævnets kendelse gik imod Konkurrencestyrelsens oprindelige afgørelse, der havde givet NRGi grønt lys til ikke at sende opgaven i udbud.
- Der er ingen tvivl om, at Klagenævnets afgørelse skaber helt nye retningslinjer for vores branche, som går andre veje end tidligere, men det ser jeg som en positiv udfordring. Vi har nemlig valgt at lave et samlet udbud, hvor alle elforsyningsaktiviteter fremover skal varetages af en enkelt leverandør. Det giver os en række stordriftsfordele som i sidste ende kommer vores andelshavere til gode, siger Søren Sørensen.
Udbudsmaterialet vil ligge klart senere på året, hvorefter det vil blive annonceret på normal vis efter udbudsreglerne, hvor der vil blive udsendt en opfordring til at søge om prækvalifikation.
NRGi forventer, at have valgt den endelig leverandør ultimo 2013.