Konkurrenceprogrammet for udviklingsplanen Fremtidens Købstad - Aabenraa blev godkendt i Aabenraa Byråd onsdag 24. april. Til a tdeltage i konkurrencen er udvalgt Transform/Gehl, COBE/SLA og Adept/Topotek1.
Læs mere:.
På projektes hjemmeside er det muligt at se de opdaterede versioner af konkurrenceprogrammet og en række forundersøgelser, som samme dag sendes til de konkurrerende hold.
Må godt tegne udenfor stregerneDer er lagt op til et spændende forløb, hvor de deltagende teams i opstarten af konkurrencen skal inspirere hinanden i en række fælles arbejdsmøder. Derefter arbejder de enkelte teams med hver deres bud på en udviklingsplan.
Da de konkurrerende hold blandt andet bliver bedt om at tænke helhedsorienteret og om at komme med bud på en overordnet strategi for byen, hvilket kræver, at de ser byen i et større perspektiv (ud over projektområdet), er der af konkurrencetekniske årsager skrevet ind i programmet, at der ved bedømmelse lægges hovedvægt på forslagets elementer inden for projektområdet, men at et hold ikke diskvalificeres for at tegne uden for eller ud over stregen.
Det første smugkig på skitser fra de konkurrerende hold bliver muligt efter deres første fælles arbejdsmøde 27. maj.
Følg projektets udvikling på:
www.aabenraafremtidenskøbstad.dk.