23948sdkhjf

Mistanke om kartel i renovering af svømmehaller

Rudersdal Kommune bortviser to ledere på grund af mistanke om bestikkelse

Mistanke om ulovlig modtagelse af gaver og berigelseskriminalitet samt tvivlsomme disponeringer i forbindelse med byggearbejder på to lokale svømmehaller har fået Rudersdal Kommune til at bortvise to ledende medarbejdere.

Det skriver Sjællandske.

Den ene af de to hjemsendte ledere på idrætsområdet er anmeldt til politiet for berigelseskriminalitet og ulovlig modtagelse af gaver fra firmaer, som har udført anlægsopgaver for kommunen. Ingen er endnu sigtet i sagen, da politiets efterforskning er i sin indledende fase.

Rudersdal Kommune oplyser, at man har mistanke om karteldannelse, og at der er indgået aftaler, som har favoriseret enkelte virksomheder.

Blandt andet har man i forbindelse med anlægs- og renoveringsarbejder på Rundforbi Svømmehal i Nærum og Trørødskolens Svømmehal i Birkerød undladt at sende arbejdet i udbud, selv om man ifølge reglerne skulle det.

Rådgivningsopgaven gik i begge tilfælde til Dansk Svømmebadsrådgivning ApS. Et firma, som har stået for byggeledelse og valg af underentreprenører.

Arbejderne koster kommunen henholdsvis 13 og næsten otte mio. kroner. Og arbejdet på Rundforbi Svømmehal er ikke færdigt, selv om det skulle have været det for længst. Fem mio. kroner koster det kommunen at gøre svømmehallerne helt klar til miljøgodkendelse.

- Vi stod med et arbejde, der ikke kunne blive miljøgodkendt - og hvor der tilsyneladende også var fejl og mangler, og hvor der ikke havde været udbud, og vi har ikke kunnet få dokumentation for det udførte arbejde. Det fører samlet set til en mistanke, som vi nu har bedt politiet om hjælp til, siger borgmester Ann Sofie Orth til Frederiksborg Amts Avis.

Frederiksborg Amts Avis har forsøgt at få en kommentar fra Dansk Svømmebadsrådgivning ApS, men selskabet er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078