23948sdkhjf

Kunsthal og kulturdestination på vej på kanten af Øresund

Kunstnerisk fortolkning af minigolfbanen går hånd i hånd med kunstmuseum, bibliotek og meget mere i det planlagte, 45 mio. kr. dyre byggeri

Mens fastboende, sommerhusgæster og besøgende allerede samles om den helt særlige sommerstemning der karakteriserer Hornbæk, sker

Der sker store fremskridt i kulissen for en kommende kunsthal nær Øresundskysten i Hornbæk.

Fonden Hornbæk Kunstmuseum har ambitioner om at opføre et 1.000 kvm stort byggeri, der skal indeholde både en fleksibel kunsthal, et public-serviceområde med bibliotek, turistinformation og lokalhistorie suppleret af en kommerciel del med restaurant/cafe, kunstnerisk fortolkning af minigolfbanen, design-shop med mere.

Nu er skitser af byggeriets mulige placering på grunden udarbejdet, oplyser fonden i en pressemeddelelse om planerne.

De nye skitser udarbejdet af Norrøn Arkitekter præsenterer derudover en række idéer til, hvordan visionen for projektet kan oversættes i arkitekturen. De er blevet udviklet som en del af Fondens arbejde for at rejse 45 mio. kr., hvilket er det estimerede omkostningsniveau for projektet.

Drømmen bag museumsprojektet i Hornbæk

Fru Gudrun Thomsen donerede i 1995 grundene på A. R. Friis Vej 17 og Kystvej 2 i Hornbæk til Fonden Hornbæk Kunstmuseum. Hun havde i mange år drevet pensionat, motel og hotel på grundene. 

Det var hendes ønske at ejendommen fremover bliver brugt til fremme for Hornbæk, og byens overlevelsesevne og kulturværdi i Danmark og i udlandet ved at etablere et kunstmuseum. 

Nu er der iværksat kunstudstillinger på grunden frem til byggeriets begyndelse.

Idekonkurrence i tankerne

Idéen er at invitere klitlandskabet ind og give et organisk udtryk, hvor lyset styrer helhedsoplevelsen. Besøgende kan nyde solnedgange fra en tagterrasse på toppen af kunsthallen, og det grønne udemiljø som binder grunden og bygningen sammen med strandstien. 

Når der er rejst midler til projektet, vil Fonden Hornbæk Kunstmuseum invitere til en kort fokuseret idékonkurrence.

– Hornbæk er unik med sin enestående natur og beliggenhed – og Hornbæk har med grunden et uudnyttet potentiale, som vi vil forsøge at forløse, udtaler Christina Hvid, bestyrelsesformand for Fonden Hornbæk Kunstmuseum, i pressemeddelelsen.

– Visionen er at kunsthallen skal invitere til fællesskab og samvær på tværs af alder og interesser. Den velbesøgte minigolfbane fortsætter, men får nye klæder, mens de fortryllende solnedgange kan nydes fra en flerfunktionel tagterrasse, fortsætter formanden.

Med kunsthallen stræber fonden også mod at skabe en destination af ”international karakter”, som hele året tiltrækker både lokale og besøgende med interesse for kunst og kultur, lyder det ambitiøse oplæg også.

Foruden det tillokkende rekreative område, vil gallerier om sommeren kunne leje sig ind og lave kunstudstillinger, mens der uden for højsæsonen er mulighed for at afvikle andre former for kulturelle arrangementer. Villaen på grunden skal istandsættes og med tiden omdannes til kunstnerbolig eller indgå i kunsthallen.

Politisk støtte

Helsingør Byråd har netop med bred politisk opbakning besluttet, at de vil se positivt på at flytte Hornbæk Bibliotek til det kommende kunsthalsprojekt. På den måde sikres en løbende lejeindtægt for kunsthallen, samt nye potentialer for bibliotekets anvendelse, der skal være med til at skabe liv og aktivitet året rundt.

Kunsthalsprojektet indgår et element i en samlet helhedsplan for Hornbæk, som har til formål at skabe bedre sammenhæng i byen.

Helsingør Kommune søgt 30 mio. kr. til implementering af helhedsplanen. Opnås denne finansiering, vil der gå 10 mio. kr. til kunsthalsprojektet.

Fonden Hornbæk Kunstmuseum er i dialog med flere store fonde for at rejse de 45 mio. kr. som skal til for at projektet kan bygges. Ambitionen er, at kunsthallen skal kunne løbe rundt af sig selv, når byggeriet står færdigt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11