23948sdkhjf

Ny topchef for Danmarks største udlejer

GSV Materieludlejning får ny CEO. Frank Olesen er rekrutteret internt

På fem år har GSV fordoblet omsætningen til 1,5 milliard kroner med CEO Dan O. Vorsholt og COO Frank Olesen i spidsen.

Den 6. juni overtog Frank Olesen CEO-rollen med målsætningen om at fortsætte den markante vækst de næste fem år, mens Dan O. Vorsholt udnævnes til næstformand i bestyrelsen og vil støtte særligt op om ESG-arbejdet, digitalisering og den kommercielle udvikling af GSV.

Det fortæller firmaets ledelse til Licitationen - Byggeriets Dagblad. 

Dan O. Vorsholt har siden 2008 lagt fundamentet for "det moderne" GSV, men de seneste fem år har det været i tæt makkerskab med COO Frank Olesen. I den periode har GSV konsolideret sig som den største materieludlejer i Danmark med en omsætning på 1,5 milliard kroner, gået fra 375 til 550 medarbejdere og med 22 lokationer på tværs af Danmark - og blev sidste år opkøbt af én af Europas største materieludlejere, Groupe Kiloutou fra Frankrig.

Tilbage til kunderne

Netop salget af GSV og den efterfølgende integration med Groupe Kiloutou har været førsteprioritet for Dan O. Vorsholt, som det seneste år i stigende grad har overladt ledelsen og driften til Frank Olesen. Nu skrives næste kapitel i Dan O. Vorsholt’s GSV-historie, og han træder et skridt op som næstformand for bestyrelsen af GSV.

- GSV er én af de mest moderne udlejningsvirksomheder i Europa, og den førerposition kan Dan og Frank være stolte af. Dan har været helt afgørende for integrationen med Groupe Kiloutou, men vi er også enige om, at han nu retter sit blik mod GSVs kunder og vigtige strategiske projekter – særligt indenfor ESG og den fortsatte digitalisering af byggebranchen i Danmark, som han også brænder for, siger Group CEO Olivier Colleau, i Groupe Kiloutou.

Tæt parløb bag succesen

Dan O. Vorsholt betegner selv parløbet med Frank Olesen, som én af grundene til GSVs positive udvikling de seneste år - og som kulminerede sidste år med salget til Kiloutou. I sin nye rolle ser han frem til at bruge mere tid med GSV’s kunder, engagere sig yderligere i industrien og bevare førerposition på den digitale- og bæredygtige udvikling i byggebranchen.

I Frank får vi en ny CEO, som kender opgaven og driften i detaljen, som ser mennesker før maskiner og som leder, har han en personlighed og ledelsesstil, der får os til at løfte i flok. Det ved vi bliver afgørende, hvis vi skal indfri vores vækstambitioner. Dan O. Vorsholt

- I Frank får vi en ny CEO, som kender opgaven og driften i detaljen, som ser mennesker før maskiner og som leder, har han en personlighed og ledelsesstil, der får os til at løfte i flok. Det ved vi bliver afgørende, hvis vi skal indfri vores vækstambitioner. Frank og jeg fortsætter uden tvivl med at have et tæt makkerskab, men jeg ser også frem til min nye rolle, hvor jeg igen kan komme tættere på vores kunder og partnere i industrien, siger Dan O. Vorsholt.

Unik bredde skal skabe væksten for GSV

Den nye mand i spidsen for GSV har været COO de seneste fem år, og ifølge ham er hverken opgaven eller den nye dagligdag, der venter som CEO, uvant.

- I takt med at vi de seneste år har købt op i Danmark og er blevet en del af en europæisk familie, har jeg de seneste år overtaget mere fra Dan på den daglige ledelse. Jeg kender opgaven, men jeg ved også, hvad vi skal gøre mere af for at indfri vores ret ambitiøse vækstmål. Vi vil fortsætte vores markante vækst de næste fem år, endda i et marked som ser sværere ud end de fem forrige, men vi skal gøre det ved at bruge vores unikke bredde sammen med vores kunder, og forstærke vores indsats med Kiloutour i ryggen på det danske marked – til gavn for vores kunder, men også helt nødvendigt i vores vækstplaner, siger Frank Olesen.

Læs mere i Licitationens M-Xtra torsdag

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109