Parkeringshus, psykiatri, somatik, laboratorie- og logistikbygning, byggeplads og gennemgående bygherrerådgiver. Hver opgave, sin rådgiver. Sådan har bygherreorganisationen bag Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg valgt at gribe den store opgave an, og nu er de seks første bygherrerådgivere på plads.
- et er ikke sikkert, at det er de samme rådgivere, som er skarpe på parkeringshuse og på psykiatri. Derfor har vi valgt at dele vores store projekt op i mindre bidder. Nu står vi formidabelt rustet med et hold af specialiserede bygherrerådgivere til hvert delprojekt, fortæller byggechef Vagn Risby Mortensen fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg.
Minimerer spildtidProjektet indebærer 121.000 nybyggede kvadratmeter og renovering af 89.000 kvadratmeter på det 26 hektar store hospitalsområde frem til 2025. Regeringens Kvalitetsfond finansierer byggeriet med 2,95 mia. kr. og Region Hovedstaden med 1,03 mia. kr.
- Nogle vil måske påpege, at det er dyrt med alle de rådgivere, men jeg tror på, at det er billigere, at vi vælger specialiserede rådgivere til de enkelte delprojekter i stedet for én stor totalrådgiver. På den måde får vi mindre spildtid på projektet, vurderer Vagn Risby Mortensen.
Opgaver til alleSelvom der nu er valgt seks bygherrerådgivere, kommer der fortsat mange opgaver i udbud. Næste skridt er udbud af entreprisen på laboratorie- og logistikbygningen. Og den store opgave, som mange venter på i spænding, er projektkonkurrencen om det store, somatiske hospital. Den løber af stablen i foråret 2014, og prækvalifikationen begynder i efteråret 2013.
- Det er selvfølgelig en god idé at have kendskab til sundhedsvæsenet, hvis man skal byde på en opgave hos os. Men vi kommer til at have opgaver til mange typer af virksomheder lige fra de tunge hospitalsplanlæggere til specialister i renovering af fredede bygninger, forsikrer Vagn Risby Mortensen.
De valgte bygherrerådgivere:Gennemgående bygherrerådgiver: Emcon med KPMG
Somatisk hospital: Drees & Sommer Nordic med Munksgaard plus Andersen, EKJ Ingeniører og Sweco Arkitekter
Psykiatri: Moe A/S med Bruunsgaard + Laursen ApS og Mtre ApS
Laboratorie- og logistikbygning: Kuben Management med Balslev og Arkitema
Parkeringshus: Bascon
Fælles byggeplads: Drees & Sommer Nordic
Totalrådgiver til laboratorie- og logistikbygning: Seks hold er prækvalificeret. Tilbud afleveres i juni.
Totalentreprenør til p-hus: Seks hold er prækvalificeret. Udbud i maj.
Entreprenør til fælles byggeplads: Prækvalifikation i juni.
Projektkonkurrencen om det psykiatriske hospital: Prækvalifikation i september eller oktober.
Projektkonkurrencen om det somatiske hospital: Prækvalifikation i november.
Senere er planlagt udbud af renovering, forplads, have/landskab, nedrivning og parkeringskælder for både bygherrerådgivere og totalrådgivere.
• Byggeriet af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg omfatter 121.000 kvadratmeter nybyggeri og 89.000 kvadratmeter renovering og forventes at vare fra 2014 til 2025.
• Projektet er finansieret af Kvalitetsfonden med 2,95 mia. kr. og af Region Hovedstaden med 1,03 mia. kr.
• Der er på nuværende tidspunkt valgt seks bygherrerådgivere til projektet, og der er fortsat mange udbud på vej indtil byggeriet afsluttes i 2025.
• Læs mere på www.nythospitalbispebjerg.dk