23948sdkhjf

Ny leder hos Lindpro i Aalborg

Henrik Garder (46) er ny afdelingselder i el-installatørvirksomheden Lindpros afdeling i Aalborg. Han kommer fra en stilling som projektleder hos Arden El-service.
En af den nye afdelingsleder første opgaver bliver at udrulle intelligent velfærdsteknologi i 75 plejeboliger på plejecentret i Nørresundby.

- Jeg glæder mig til at sætte skub i væksten her i Aalborg-afdelingen. Opgaven på plejecentret i Nørresundby er utrolig spændende med installation af et intelligent gulvsystem, der fortæller personalet, hvis en beboer er faldet eller står ud af sengen om natten, fortæller den nye afdelingsleder, Henrik Garder.

- En anden vigtig opgave er at byde ind på entrepriser, så vi kan få flere Lindpro-skilte ud på byggepladserne. Aalborg-afdelingen har en lang række faste servicekunder, som vi naturligvis stadig skal pleje. Det samme gælder de mange skoler, butikker osv., hvor Lindpro hjælper med sikkerhedsløsninger, lyder det fra Henrik Garder.

Lindpro i Aalborg har mere end 20 medarbejdere. På landplan beskæftiger el-installatørvirksomheden 1.000 medarbejdere fordelt på mere end 20 lokalafdelinger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187