23948sdkhjf

Samler administration i Polen – og viden i Danmark

Flügger-koncernen forventer at reducere sine omkostninger med 20 mio. kr. på årsbasis ved at flytte en række administrative funktioner til Polen.
I løbet af de kommende år skal cirka 70 administrative jobfunktioner flyttes til Polen fra Danmark og Sverige.

Det sker som led i Flügger-koncernens målsætning om en fremtidig EBIT-margin på 8-10 procent. Samtidig styrkes Polen yderligere som vækstbase i Flüggers internationale udvikling, da landets middelklasse vokser – i modsætning til Skandinavien.

I første omgang flyttes jobfunktioner, hvor det kan ske i forbindelse med naturlig afgang, som fx ved pensionering. Flügger tilbyder medarbejdere overflytning til andre jobs med de nødvendige uddannelsestilbud. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde anden beskæftigelse internt i koncernen, iværksættes initiativer med henblik på jobs uden for Flügger. Et anerkendt bureau inden for outplacement og en indsats for opkvalificering skal sikre, at ingen, så vidt det er muligt, bliver tabt i processen:

- Vi ved ikke, om vi kan finde den rigtige løsning i hvert eneste tilfælde, men vi har tiden til at omrokere på en ordentlig måde, uanset hvor i Danmark eller i Sverige en medarbejders jobfunktion flytter til Polen, siger administrerende direktør Søren P. Olesen, Flügger.

Han fremhæver, at Flügger tidligere har opnået positive resultater ved at samle andre servicefunktioner i Danmark og Sverige. Flügger vil sideløbende opruste med videnstunge stillinger i Danmark, hvor der over de seneste halvandet år er skabt 16 nye videntunge job som ledelsesmæssige støttefunktioner.

Planerne om et Shared Service Center i Gdansk forventes fuldendt inden for to år.

- Vi forventer mere effektive systemer og forretningsgange og lavere omkostninger med det nye Shared Service Center i Gdansk. Det skal give os en bedre vækstposition i de kommende år, siger Søren P. Olesen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094