Affald fra bygge-og anlægssektoren udgør vægtmæssigt 1/3 af den samlede mængde affald i Danmark. Hvis affaldet sendes til deponering, gør det ingen gavn. Hvis det i stedet kan genanvendes, sparer det nye ressourcer.
Derfor introducerer Rockwool og Rockfon nu en udvidet genbrugsordning. Siden 2012 har det været muligt at aflevere brugt eller afskåret Rockwool-isolering til genbrug, og nu udvides ordningen til også at omfatte Rockfon-materiale.
Materialerne sendes til et af de godkendte RGS 90 modtageanlæg over hele landet. Alt indsamlet materiale bliver dernæst nedknust og sendt til Rockwool-fabrikken i Doense, hvor det omdannes til nye produkter.
Genbrugsprocessen for kaldes for up-cycling. I modsætning til traditionelt genbrug, hvor produkterne fra genbrugte materialer kan have en ringere kvalitet end produkter fra nye materialer, så up-cycles affaldsprodukter fra Rockwool og Rockfon til nye produkter, der har samme kvalitet, som hvis de var fremstillet af nye ressourcer.
Udvidelsen med Rockfon-produkter er et naturligt skridt, forklarer miljøchef i Rockwool, Berit Kjerulf:
- At få Rockfon med i genbrugsordningen er et naturlig skridt i den retning, som Rockwool A/S retter sig efter. Vi har et stort fokus på at anvende affald fra andre industrier, og samtidig undgå at deponere affald fra vores egne fabrikkers produktion, siger hun.
