23948sdkhjf

Undren over selvbestaltede installatør-uddannelser

DS Håndværk & Industri mener, at et nyt samarbejde mellem Brødrene Dahl og Dong er med til at gøre markedet mindre gennemskueligt.
Det skriver installator.dk.

Grossist-virksomheden Brødrene Dahl og Dong Energy annoncerede tidligere på måneden et nyt samarbejde, hvor boligejere kunne få tilskud til at udskifte varmekilden. Tilskuddet forudsætter dog, at arbejdet udføres af en installatør, der har gennemgået en særlig klimainstallatør-uddannelse, som Brødrene Dahl står får.

Læs mere: Brødrene Dahl sætter skub i de grønne investeringer.

Til installator.dk forklarer salgsdirektør hos Brødrene, Hauke Thiessen, at klimainstallatør-uddannelsen i princippet er åben for alle. firmaet stiller dog krav til installatører, som gennemgår kurset, i forhold til kompetencer og løbende videreuddannelse for at sikre, at begrebet fastholder sin værdi.

Gør markedet mindre gennemskueligt
Mere kritisk overfor virksomheders egne uddannelser er DS Håndværk & Industri. Her ser man en ulempe for markedet som helhed.

- Men jeg falder mere over det med uddannelsen til klimainstallatør. Det er jo en helt selvbestaltet uddannelse, og det gør da bestemt ikke markedet mindre plumret, at der på den måde er nogle virksomheder, der laver deres egne uddannelser. Uddannelsen til klimainstallatør er måske god nok, men der er mange betegnelser i spil. Og Solar har jo også en uddannelse. Hvad med den installatør, som køber en varmepumpe eller et pillefyr hos Brødrene Dahl, og som ikke har deres uddannelse, får han så også tilskuddet?, spørger Birger T. ifølge installator.dk.

Svaret på spørgsmålet er ifølge Hauke Thiessen et nej.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097