23948sdkhjf

Pihl vinder trecifret millionkontrakt i Norge

Pihls islandske datterselskab, Ístak, skal udvide Braskereidfoss vandkraftværk syd for Elverum i Norge. Kontrakten er indgået med en af Norges største energiproducenter.
Pihl har netop skrevet kontrakt med det norske Eidsiva Vannkraft AS om udvidelse af Braskereidfoss Vandkraftværk i Glomma syd for Elverum, ca. 160 km nordøst for Oslo. Det er Pihls islandske datterselskab, Istak, der skal udføre jordarbejder, udgravning og sprængning af tunnel samt opførelse af en ny kraftstation.

Pihl forventer at påbegynde arbejdet medio august 2013. Hovedparten af Pihls arbejde udføres i 2014.

Pihls ældste kerneområde
Pihl har beskæftiget sig med vandkraftværker siden 1950’erne, først i Island og siden i Grønland. Udvidelse af det eksisterende kraftværk fra 1978 har stor betydning. Dels fordi produktionen øges med ca. 40 procent, men også fordi der med udvidelsen skabes mulighed for at drive og opdatere det gamle anlæg, uden at miste produktion.

Pihl har i en årrække udført forskellige infrastruktur- og havneopgaver i Norge. I øjeblikket udfører Pihl fem vej- og tunnelprojekter for Statens Vegvesen og to havneprojekter for Kystverket. Opgaverne udføres af Pihls islandske datterselskab, Ístak, der har stor erfaring med anlægsopgaver og de tekniske udfordringer, der er forbundet med at udføre anlægsopgaver under forhold som i Island, Grønland og Norge.

Det nye anlæg medfører, at Braskereidfoss Vandkraftværk i Glomma kan øge produktionen med 40 Gigawatt timer pr. år, til ca. 160 GWH.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078