23948sdkhjf

Ny guide ønsker at gøre byggesagsbehandlingen mere gnidningsfri

Aktører på tværs af byggebranchen har udarbejder en ny guiden, der giver anvisninger til en mere effektiv forhåndsdialog mellem bygherre og kommune. Formålet er at klæde alle parter på til at skabe en bedre dialog og undgå spildprocesser

De nye procedurer for byggesagsbehandling og opdeling mellem kommuner og private parter som følge af BR18 har betydet ændringer for både nybyggeri og renoveringssager. 

Det har vist sig at være udfordrende at fortolke for parterne i byggeriet. Et af de elementer, som parterne efterspørger mere viden om, er forhåndsdialogen. Den har til formål at afdække myndighedsforhold, som kan påvirke byggeprojektet på et tidligt stadie i processen, så ansøger kan nå at tilpasse projektet, inden byggeansøgningen sendes afsted. 

En effektiv, positiv og konstruktiv forhåndsdialog, der afklarer væsentlige spørgsmål, inden de kommer til at udgøre hindringer for byggeprocessen, er i alle parters interesse. Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen

Derfor er en række aktører på tværs af byggebranchen gået sammen om at udarbejde en guide, der giver anbefalinger til, hvordan en forhåndsdialog kan blive mere effektiv.

- En effektiv, positiv og konstruktiv forhåndsdialog, der afklarer væsentlige spørgsmål, inden de kommer til at udgøre hindringer for byggeprocessen, er i alle parters interesse. Knasterne i det konkrete projekt skal ryddes af vejen så tidligt som muligt, udtaler Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen, i en pressemeddelelse.

Jeg er rigtig glad for, at der er udviklet en guide for at styrke forhåndsdialogen. Kommuner og byggeansøgere blev efterladt uden de nødvendige vejledninger, da man rullede det nationale bygningsreglement BR18 ud Line Barfod, Teknik- og Miljøborgmester (EL) i Københavns Kommune.

Hun fortæller videre, at formålet med den nye guide der er, at videreformidle anbefalinger til at håndtere den gode forhåndsdialogsproces og synliggøre hvilke opgaver, der ligger hos de kommunale sagsbehandlere, og hvilke der ligger hos bygherreteamet.

‘En guide til den gode forhåndsdialog’

  • Guiden er blevet udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af flere af byggeriets organisationer, der siden september 2020 har arbejdet sammen om at omstille byggeriets parter til det nye BR18 og certificeringsordningen. 
  • Arbejdsgruppen består af Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører – FRI, DI Byggeri, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Konstruktørforeningen samt KL / DABYFO, Københavns Kommune. 
  • Guiden bliver lanceret til et arrangement i København den 23. august og vil efterfølgende også blive præsenteret på forskellige regionale arrangementer i løbet af efteråret 2023. Guiden er finansieret af Grundejernes Investeringsfond.

Kilde: Bygherreforening

Det er en guide, der møder stor opbakning hos Line Barfod, Teknik- og Miljøborgmester (EL) i Københavns Kommune.

- Jeg er rigtig glad for, at der er udviklet en guide for at styrke forhåndsdialogen. Kommuner og byggeansøgere blev efterladt uden de nødvendige vejledninger, da man rullede det nationale bygningsreglement BR18 ud, siger hun og fortsætter:

- Det gjorde det helt nødvendigt med en effektiv og god forhåndsdialog i byggesager. I København har vi allerede rigtig gode erfaringer med forhåndsdialog og arbejder hele tiden på at styrke den. Jeg er glad for, at vi nu også får en landsdækkende guide, udtaler hun.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096