23948sdkhjf

Sådan undgår du at blive føde for annoncehajerne, mester!

Efter det stort set har været forsvundet i årevis, oplever SMVdanmark i stigende grad medlemmer, der havner i problemer med en såkaldt "annoncehaj". Derfor er de kommet med en guide til, hvordan du spotter og håndtere sådan en

Efter en lang periode med få sager, oplever SMVdanmark nu flere og flere sager, hvor annoncehajer sætter tænderne i særligt helt små virksomheder. Det skriver organisationen på sin hjemmeside.

Begrebet ”annoncehajer” blev kendt i 00’erne, da virksomheder for alvor begyndte at prioritere annoncering på internettet. Dengang havde virksomheder svært ved at at værdisætte annoncer på det relativt nye internet, og det gav gode vilkår til annoncehajer, der ønskede at vildlede og bedrage.

Annoncehajens kendetegn:

  • Vildleder virksomheden til at tro, at salget vedrører en eksisterende aftale mellem virksomheden og annoncehajen.
  • Aftalevilkår om priser og bindingsperiode er uigennemsigtige eller urimelige.
  • Sælger en digital ydelse, som ikke klart defineres for virksomheden.
  • Kræver betaling fra virksomheder, selvom der ikke er indgået en aftale.
  • Beder om accept til optagelse af salgsopkald (som senere benyttes til at underbygge accept fra virksomhedens side).
  • Truer med bål og brand, hvis betaling ikke finder sted. Annoncehajens kendetegn:
  • Vildleder virksomheden til at tro, at salget vedrører en eksisterende aftale mellem virksomheden og annoncehajen.
  • Aftalevilkår om priser og bindingsperiode er uigennemsigtige eller urimelige.
  • Sælger en digital ydelse, som ikke klart defineres for virksomheden.
  • Kræver betaling fra virksomheder, selvom der ikke er indgået en aftale.
  • Beder om accept til optagelse af salgsopkald (som senere benyttes til at underbygge accept fra virksomhedens side).
  • Truer med bål og brand, hvis betaling ikke finder sted.

Kilde: SMVdanmark

SMVdanmark skriver, at de dengang behandlede utallige af den slags sager, hvilket altså nu er blusset op igen. De skriver videre, at sagerne i dag ofte ofte salg, vedligeholdelse og optimering af hjemmesider, hvor sælgerne udnytter, at virksomhederne har begrænset indsigt i de leverede ydelser.

Det drejer sig ofte ikke om kæmpe pengebeløb, ofte beløb under kr. 20.000, men ikke desto mindre kan det være ubehageligt at blive involveret i en tvist med en annoncehaj. Udover den ovenstående guide til, hvordan du spotter en annoncehaj, har SMVdanmark ligeledes kommet med en guide til, hvordan du i så fald skal håndtere den slags.

Sådan håndterer du annoncehajer

  • Gør det klart for sælgeren, at du ikke ønsker at indgå en aftale over telefonen, men at du gerne vil modtage skriftligt materiale.
  • Afvis betalingen, hvis du modtager ordrebekræftelser på ydelser, som du ikke har indgået aftale om.
  • Bed om dokumentation for, at der er indgået en aftale.
  • Indfør arbejdsgange i virksomheden, som sikrer, at regninger godkendes inden betaling.
  • Tjek kunders anmeldelser af virksomheden, inden du indgår aftale.

Kilde: SMVdanmark

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079