23948sdkhjf

Nordjyder udvider på chefgangen efter kraftig medarbejdervækst

Kerneværdier har fået et eftersyn i Frederikshavn, hvor byggefirmaet Trion tiltrækker ny afdelingschef

Forandringerne har været store i den nordjyske entreprenørvirksomhed A/S Trigon de sidste par år.

Antallet af funktionæransatte er fordoblet, og det samlede antal ansatte i hele virksomheden er steget til over 100. Samtidig er virksomhedens fokus ændret, så det at skabe varige relationer er blevet en central del af virksomhedens strategi.

Derfor styrker Frederikshavn-firmaet nu de ledelsesmæssige kompetencer med ny afdelingschef, Tobias Melander, som skal bidrage til den fremtidige vækst og udvikling.

- Det er vigtigt for os i A/S Trigon at skabe grobund for gode varige kunderelationer. Det skal være en god oplevelse at bygge med A/S Trigon, og med Tobias Melander som afdelingschef for byggeri, går vi endnu et skridt længere for at opnå netop dette, fortæller adm. direktør Mikkel Westergaard i en pressemeddelelse.

Tidligere har Tobias Melander arbejdet som projektchef i HP Byg A/S, hvor han har haft ansvaret for større projekter fra start til det endelige resultat.

Flid i højsædet

Han henviser blandt andet til selskabets kerneværdier, som har været en tur på tegnebordet.

I dag arbejder virksomheden derfor ud fra et koncept kaldet FLID, som står for Forretningsunderstøttende, Løsningsorienteret, Involverende og Den gode byggeoplevelse. Alle begreberne dækker ifølge Trigon over, hvordan man skal tilgå kunderne, og disse værdier har også stor betydning for den nye afdelingschef:

- Som leder er det for mig vigtigt at være involverende i hele processen, uden at blande mig i de mindste detaljer omkring løsningerne. Der skal være rum til at udvise ansvar og tilgå opgaverne løsningsorienteret, siger Tobias Melander.

I sit arbejde er det således at skabe gode vedvarende relationer, der beror på ordentlighed og gensidig respekt, lyder det.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111