23948sdkhjf

Højskole har vokseværk - bygger til og renoverer for millioner

Ny hal er på vej og eksisterende gymnastiksal skal omdannes til koncert- og teaterrum på Uldum Højskole

Første spadestik er taget til en ny kommende hal på 1.310 kvm til Uldum Højskole beliggende mellem Give og Horsens. 

Hallen er er længe næret ønske. Den har været på højskoleledelsen og bestyrelsens tegnebræt de seneste fem år og skal erstatte den eksisterende gymnastiksal, der ikke længere lever op til behovet, skriver Horsens Folkeblad

- Vi er en bred, almen højskole, og idræt har altid fyldt meget hos os med egen svømmehal og en gymnastiksal bygget i 1968. Dog har gymnastiksalen i mange år været for lille i forhold til vores behov. Vi har derfor lejet os ind i Uldum Hallen. Det har vi været rigtig glad for, men det er også bøvlet at skulle derned, og turene går fra selve undervisningstiden, oplyser højskoleforstander Kurt Willumsen til det lokale medie.

Byggeriet, der er budgetteret til 17 mio. kr., ventes færdigt i april næste år. Her bliver der blandt andet plads til et fitnessrum på 100 kvm og et undervisningslokale på 72 kvm. 

Projektet er en del af en større byggeproces. Når den nye hal er på plads, bliver den gamle gymnastik frigjort. Den skal ifølge Kurt Willumsen laves om til et stort koncert- og teaterrum. 

I alt kommer højskolen til at bygge og renovere for 21 mio. kr. over en treårig periode. Otte mio. kr. kommer højskolen selv med, mens resten lånes. 

Det er Dansk Halbyggeri, der står for opførelsen af hallen. Entreprenøren har vundet foran to andre indbudte og var bedst på alle tre kriterier: pris, funktionalitet og bygningens harmoni med de eksisterende bygninger, har højskoleforstanderen tidligere forklaret

Uldum Højskole er 174 år og har plads til 100 højskoleelever. For tiden bor der 90 elever på skolen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095