23948sdkhjf

To i kamp om udbud til mere end 2 milliarder

De prækvalificerede firmaer, ISS og Coor, har hver vundet en af de to foregående bølger af statens facility management

Bygningsstyrelsen har nu modtaget de endelige tilbud på den tredje og sidste bølge af statens facility management.

Tilbuddene kommer fra de to prækvalificerede leverandører Coor Service Management og ISS Facility Service. Og netop de to har et godt kendskab til de statslige bølger af udbud. Første bølge vandt ISS Facility Services, mens det andet gik til Coor Service Management.

Fra maj næste år skal en af de to så levere integreret facility management til de cirka 10.000 brugere i Bølge 3. Den dækker serviceområderne renhold, forplejning, intern service, indvendig vedligehold, vagt og sikkerhed, udearealer og affaldshåndtering

Bygningsstyrelsen bragte udbuddet af tredje bølge, som har en anslået værdi lige under 2,3 mia. kr. frem til udgangen af 2030, i spil sidste efterår.

Skriver under i november

Den 10. november tildeler Bygningsstyrelsen kontrakten til vinderen af Bølge 3-udbuddet, og kontrakten underskrives den 22. november. Herefter starter implementeringsprocessen.

Først venter evalueringsprocessen, der starter nu. Den er inddelt i fire hovedspor; kvalitet, som vægter 40 pct., pris, som vægter 45 pct., grøn omstilling, som vægter 10 pct. og implementering, som vægter 5 pct. Under sporet 'kvalitet' bliver blandt andet de enkelte serviceydelser, brugertilfredshed og bemanding vurderet.

Fra maj næste år bliver en række medarbejdere virksomhedsoverdraget til vinderfirmaer. Men allerede i denne uge bliver de klogere på, hvad der venter dem. Den 15. og den 20. september afholder Bygningsstyrelsen således de sidste informationsmøder for de berørte ansatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094