23948sdkhjf

Dansk byggeri bakker op om De Digitale Dage

Studerende ved byggeuddannelser, der har kompetencerne omkring digitalt byggeri og modet til at tage kampen op i et globalt marked, kan hjælpe byggeerhvervet til at udnytte sit potentiale. Sådan lød et budskab efter De Digitale Dage, der blev afviklet på UCN i april måned.
Og hjælpen til at støtte op omkring vækstmulighederne og ikke mindst få sat initiativer i gang er nær. Dansk Byggeri har fulgt De Digitale Dage på nærmeste hold og er klar til at indgå i samarbejde omkring at udbrede de mange muligheder, men også klar til at indgå i det videre arbejde omkring De Digitale Dage, så byggeerhvervet hurtigst muligt kan dæmme op for nedgangen og få del i vækstmarkedernes muligheder.

- De Digitale Dage har en betydning i synliggørelsen af hvilke muligheder fremtiden bringer med sig, men hele byggeerhvervet skal op i et andet gear og udnytte mulighederne, udtaler Flemming Grangaard, chefkonsulent hos Dansk Byggeri, der er imponeret over både engagementet og initiativet til De Digitale Dage i Aalborg.

- Dansk Byggeri er klar til at indgå i en tættere dialog og involvering i De Digitale Dage, for derigennem at være med til at bruge arrangementet som springbræt for organisationens medlemmer til at komme med på vognen og se mulighederne for at være med til både projektering og udførelse. For os, er det vigtigt at vi får hele byggeriet værdikæde med og dermed kommer til at støtte op omkring alle aktører og sikrer at flest mulige får del i de muligheder som det digitale byggeri giver – og perspektiverne er store på afsætningssiden, hvis vi griber processen rigtig an. Ikke bare indenfor landets grænser, men også i forhold til byggeriets eksportmuligheder, slutter Flemming Grangaard, der dermed har indbudt til øget samarbejde mellem styregruppen for De Digitale Dage og Dansk Byggeri.

Rustet til den digitale verden
Bruno Larsen, der er studieleder for bygningskonstruktøruddannelsen og medarrangører af De Digitale Dage, ser Dansk Byggeri som en spændende samarbejdspartner for UCN

- Vi hilser invitationen velkommen og ser mange muligheder for et tæt samarbejde – ikke bare i forhold til selve afholdelsen af De Digitale Dage, men også til at støtte op omkring muligheder, som gerne skulle være med til at skabe mere vækst i byggeerhvervet og dermed også jobmuligheder for de bygningskonstruktører som vi uddanner. De unge bygningskonstruktører er både holdningsmæssigt, men også uddannelsesmæssigt rustet til den digitale verden og deres tilgang til opgaverne og til at skabe forandring i byggeriet giver dem en klar fordel.

Datoen for De Digitale Dage 2014 er endnu ikke fastsat, men det er sikkert at det bliver i april og det er også sikkert at både UCN og Dansk Byggeri det næste år vil gøre en stor indsats for at støtte op omkring vækstmulighederne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094