23948sdkhjf

Fire vinder rammeaftale med Metroselskabet

Rammeaftalen løber over otte år og har en anslået værdi på 150 mio. kroner

Cowi, Rambøll, PA-consulting/Jacobs og WSP er blevet tildelt en rammeaftale for Metroselskabet, der løber over otte år og lyder på i alt 150 mio. kroner

Rammeaftalen er inden for drift og vedligehold og indeholder 21 delaftaler. Det oplyser WSP, der kalder Metroselskabet en "rigtig spændende kunde".

- Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet, siger Rasmus Walter, direktør for transport og infrastruktur i WSP Danmark, i en pressemeddelelse.

Netop WSP Danmark har suppleret med ekspertise fra WSP i Sverige, Canada og Storbritannien, hvor WSP har arbejdet med store metro-projekter.

- Den allerstørste del af arbejdet søges løst lokalt, men vi har mulighed for at hente eksperter ind med erfaring fra at arbejde med store metroselskaber i udlandet, siger Rasmus Walter.

Metroselskabet kan lave direkte tildelinger på baggrund af de indsendte CV’er og priser, men kan også gennemføre miniudbud på de større opgaver under rammeaftalen.

Udbuddet om rammeaftalen blev udstedt i starten af 2023 og har ifølge WSP haft et formål om at kunne indkøbe specialister indenfor drift og vedligehold og et underliggende formål om støtte og hjælp til gennemførslen af et udbud omkring driftsorganisationen for metrolinjerne M1-M4. Aftalen kan udover Metroselskabet også anvendes af Hovedstadens Letbane. 

"Aftalen rummer ud over ovenstående også mulighed for en bred pallette af ekspertydelser indenfor de 21 delopgaver", lyder det videre. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062