23948sdkhjf

Bremset af konkurs: Fejl præger ufærdigt prestigebyggeri

En liste over væsentlige fejl og mangler på Guldborgsund Kommunes prestigeskole, Sundskolen, har skabt forargelse

Opdateret kl. 11:31 med kommentarer fra direktøren for Bo-Hus, Bo Jørgensen.

- Det er lige før, at jeg ikke kan finde ord. Jeg var dybt rystet og tænkte, at det her er simpelthen løgn.

Ordene kommer fra udvalgsformand for Børn og Skoleudvalget i Guldborgsund Kommune, Jesper Blomberg (DF), til TV2 Øst.

Årsagen til forargelsen er en ny liste over fejl og mangler på kommunens prestigeprojekt, Sundskolen, som kommunen har fået udarbejdet. Og her fremgår det, at totalentreprenørens arbejde har været fyldt med fejl og mangler. 

Entreprenøren arbejder imidlertid ikke længere på skolebyggeriet.

Byggeriet blev nemlig sat i stå, da entreprenørfirmaet Bo-Hus, der var totalentreprenør på projektet, gik konkurs i december 2022, og siden er byggeriet ikke blevet færdiggjort.

I skønserklæringen, der viser de væsentligste fejl og mangler, der blev konstateret efter konkursen, nævnes træfacader, der ikke er fastgjorte korrekt, vinduer, der ikke er korrekt understøttet, og fugtindtrængning i tagkonstruktionen, blandt andre problemer.

I skønserklæringen nævnes der 12 gange, at arbejdet enten ikke er udført håndværksmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med almindelig god håndværksskik.

Direktør vil gerne forklare sig

Det er endnu ikke blevet oplyst, hvordan kommunen vil håndtere sagen juridisk. Kommunens rådgivere påpeger dog, at de byggerådgivere, som kommunen havde hyret, burde have opdaget flere af de konstaterede fejl.

Bo-Hus genopstod i december 2022, samme måned som de gik konkurs. Dog var skoleprojektet i Nykøbing Falster ikke på opgavelisten for det genoprettede firma.

Redaktionen har været i kontakt med direktøren for Bo-Hus, Bo Jørgensen. Han var ejer af det konkursramte firma og direktør under det nye ejerskab. Bo Jørgensen gør det klart, at det er begrænset, hvad kan, vil og må sige om sagen.

Dog oplyser han, at han på nuværende tidspunkt ikke ved, om han bliver del af sagen på et senere tidspunkt.

- Jeg håber, at vi får mulighed for at se tingene igennem og komme med en forklaring, udtaler Bo Jørgensen.

Nyt udbud

Den oprindelige pris for Sundskolen var på 143 mio. kr., men den er siden steget til 151 mio. kr. Det er endnu ikke blevet oplyst, hvor meget skolen forventes at koste, når den endelig står færdig.

I februar i år blev det anslået, at prisen for at færdiggøre Sundskolen ville være 60 mio. kr., hvilket vil medføre en ny udbudsproces.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093