23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Installatør lander aftale til 433 millioner

Arbejdet begynder allerede i denne måned og strækker sig mellem fire og seks år frem i tiden

Infrastrukturvirksomheden Wecon A/S skal hjælpe Banedanmark de næste mange år.

Parterne har indgået en fireårig rammeaftale med en værdi på op til 433 mio. kr. og med mulighed for forlængelse til i alt seks år.

- Vi har demonstreret i vores udbudsbesvarelse, at vi både har den nødvendige jernbanetekniske erfaring samt de relevante fagtekniske kompetencer til at løfte denne samfundskritiske opgave, udtaler adm. direktør i Wecon, Michael Hjørngaard Jørgensen, i en pressemeddelelse.

Med aftalen i hånden kan det Karlslunde-baserede firma komme til at stå for projektering, etablering og fornyelse af passiv infrastruktur til en række opgaver i Banedanmark, herunder blandt andet signalprogrammet og elektrificeringsprogrammet.

Hovedaktiviteterne gælder inden for opgaver, der samlet kan betegnes som fibertekniske opgaver.

Det kan være timebaserede tjenesteydelser for nøglekompetencer i forbindelse med rådgivning, planlægning, projektering, styring, test og tilsyn, fibertekniske installationsopgaver i forbindelse med opsætning, test og dokumentation på sites samt installation af kabler, sammenkobling, test og dokumentation.

I aftalen ligger også graveydelser i forbindelse med etablering af brønde, rør og underskydninger, el-teknisk rådgivning og installation samt anlæggelse af rørinfrastruktur og lignende.

Wecon A/S løser infrastrukturopgaver for blandt andet kommuner, forsyningsvirksomheder, energiselskaber og store IT- og netværksvirksomheder.

Selskabet har omkring 40 ansatte og er en del af installatørkæmpen Installatørgruppen, som blev etableret tidligere i år og består af virksomheder indenfor el-, VVS-, fiber samt ventilations- og kølesystemer.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.121