Både el- og vvs-installationsvirksomhederne forventes at blive presset på energi- og råvarepriser det kommende halve år. Det viser en ny undersøgelse, som Tekniq Arbejdsgiverne har foretaget blandt medlemsvirksomhederne.
Godt 49 pct. af elinstallations-virksomhederne forventer således at blive presset på råvarepriserne de kommende seks måneder. Nøjagtig det samme antal – 49 procent - er bekymrede for, at driften bliver presset og påvirket af stigende priser på energifronten, når efterår og vinter nu øger efterspørgslen, viser den nye undersøgelse.