23948sdkhjf

DS Elcobyg nytænker logistikken i højhusbyggeri

Hobro-virksomheden har leveret facadeelementer med færdigmonterede vinduer til Øresundstårnet på Amager. Det har vist sig som en stor fordel for det samlede byggeri.
Onsdag den 26. juni står Øresundstårnet færdigt til fremvisning på Øresundsvej ved Amager Strandpark. Med sine 21 etager er det Danmarks højeste igangværende boligbyggeri, som udover tårnet består af en karré i seks etager.

Arkitektgruppen, som er projektudvikler og totalentreprenør på byggeriet, valgte tidligt i processen DS Elcobyg som leverandør af betonelementer, og sammen har de med stor succes arbejdet på at optimere byggeprocessen:

DS Elcobyg har leveret:
6.200 m² sandwich facader
7.700 m² betonvægge
10.500 m² huldæk
140 tons bjælker
63 tons søjler
Montering af 800 vinduer
- Byggeriet adskiller sig fra tidligere opgaver ved, at vinduerne blev monteret allerede på fabrikken. Det betyder, at der er lukket af, så snart elementerne er sat op, og det har vist sig som en stor fordel i et så højt byggeri. Desuden blev altanerne monteret på jorden, inden de enkelte elementer blev hejst på plads, og begge dele har haft stor betydning for den samlede økonomi, fortæller DS Elcobygs administrerende direktør, Anders Brinch Sørensen, til Building Supply.

Han ser interessante perspektiver i denne måde at arbejde på, og det er derfor heller ikke utænkeligt, at DS Elcobyg vil forsøge at gentage succesen på et senere tidspunkt:

- Nu har vi prøvet det af og har fat i noget, vi kan differentiere os på. Rent logistisk er det selvfølgelig en udfordring at montere 800 vinduer allerede på fabrikken, men ikke mere, end at det har vist sig som en gevinst for alle parter i det lange løb, fortsætter DS-direktøren og tilføjer, at det i så fald vil forudsætte, at DS som leverandør inddrages i projekteringsfasen så tidligt som overhovedet:

- Jo før vi kommer ind, desto bedre mulighed har vi for at få processerne til at gå op i en højere enhed sammen med rådgiverne. Det ser jeg helt klart en fremtid i. Så kan det godt være, at det umiddelbart vil være billigere for bygherren at udbyde opgaven senere i forløbet, men den besparelse, som den simple prissammenligning giver, vil med stor sandsynlighed være vundet ind i form af optimering undervejs, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129