23948sdkhjf

Midtjysk byggematador og Lars Larsen Group sammen om store træbyggerier

75.000 kvm erhvervsbyggeri er første træk fra den nye alliance mellem nogle af Silkeborgs mest markante erhvervsfolk

Tre erhvervsejendomme på samlet 75.000 kvm bliver det første, håndgribelige bevis på en ny erhvervsalliance i Silkeborg.

Byggematadoren René Birchs GMB Ejendomme, Lars Larsen Group og Brdr. Lund Invest er trioen bag det nye selskab LLG-GMB Holding.

– Vi er stolte over at indgå det her store samarbejde med Lars Larsen Group, og vi glæder os til at opføre fremtidens erhvervsbyggeri i vores egen hjemby, udtaler Line Krogh Pedersen fra GMB Ejendomme i en pressemeddelelse.

Medejer af Brdr. Lund Invest, Thomas Lund, bliver ny direktør for selskabet, som har udpeget tre områder i Silkeborg, hvor der kan opføres forskellige typer erhvervsbyggeri.

Konkret bliver der tale om et cirka 30.000 kvm kontorfællesskab på Kejlstrup Tværvej, kontorbyggeriet ”Vext” på Funder Dalgårdsvej på godt 10.000 kvm samt 35.000 kvm erhverv og muligvis et sundhedshus på Lillehøjvej.

Byggerierne er kendetegnet ved, at de skal udføres i træ og med minimal brug af betonelementer.

Det første af de tre byggerier forventes påbegyndt i første halvår af 2024.

Samarbejdspartnerne

Byggematadoren René Birch, som i 2022 solgte sin del af bygge- og udlejningsselskabet Birch Ejendomme for et milliardbeløb, er hovedmanden bag GMB Ejendomme. Han er både adm. direktør og manden med den afgørende stemme i ejergruppen, der også tæller sønnerne Marius og Gustav.

Lars Larsen Group flytter sit hovedkontor til byen i februar 2024, hvor koncernen flytter ind i Erhvervspark Silkeborg. 

Brdr. Lund Invest er ejet af Thomas Lund og Martin Lund.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11