23948sdkhjf

Vellykket digitalisering er afgørende for byggeriets fremtid

Digitaliseringsprisen 2023 går til Formfaktor for et nye banebrydende LCA-værktøj

Digitaliseringsprisen 2023 gik torsdag aften til "DesignLCA" fra den københavnske virksomhed Formfaktor.

Prisen blev uddelt ved en stor prisfest under Licitationens Building Awards, der fandt sted i København.

Det er ifølge juryen et både visionært og branchenært projekt, der har formået at imponere.

Det er et projekt, som kan hjælpe branchen med at tage de rigtige beslutninger Jurymedlem Mette Glavind, direktør og ph.d., Teknologisk Institut.

Vinderen af Digitaliseringsprisen har med sin BIM-baserede LCA-beregner demonstreret en bred anvendelse i byggebranchen, hvilket markerer dem som en klar frontløber.

En vital løsning

Vinderens arbejde repræsenterer en vital løsning for at adressere udfordringer på tværs af byggeriets aktører i en ny kompleks byggevirkelighed, hedder det videre.

LCA-beregninger, også kendt som livscyklusvurderinger, hander om bygningers klimabelastning. Denne nu prisvindende beregner kan i de tidlige designfaser beregne CO2-udledningen fra selve byggeriet og bygningens drift.

Det kan ifølge den københavnske virksomhed Formfaktor effektivisere rådgivernes arbejde, gøre det lettere at få overblik over byggeprojekters klimapåvirkning og hjælpe rådgivere til at sikre, at projekterne overholder alle LCA-krav i bygningsreglementet.

En frontløber

Formfaktor er et firma, der arbejder med at facilitere bedre designprocesser inden for både byggeri og landskabsplanlægning.

- Det er et projekt, som kan hjælpe branchen med at tage de rigtige beslutninger, mener jurymedlem Mette Glavind, som er direktør og ph.d., Teknologisk Institut.

Hun mener, vinderprojektet er et forbillede og en frontløber.

- DesignLCA er nemlig med til at dokumentere de krav, der skal være til en bygning, og på den måde er det noget, som kan gavne branchen og den grønne omstilling, siger hun.

Også virksomheder og organisationer som MOlio og ConTech Lab, Tekniq, Byggeriets Uddannelser, Københavns Kommune og DBI Brand og sikring var repræsenteret i juryen, der skulle vælge vinderen af Digitaliseringsprisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079