23948sdkhjf

Travlhed skaber nye job hos Farum Beton

Mange husejere i Nordsjælland og københavnsområdet har fået fornyet lyst til nye fliser på terrassen eller friske sten i indkørslen. Udviklingen skaber nye job i Farum.
- Lige nu kan vi mærke, at danskerne for alvor igen har fået mod på at få lagt nye fliser i indkørslen eller på terrassen. Det er glædeligt, for det giver os mulighed for at opruste, og derfor har vi ansat to nye fuldtidsmedarbejdere, forklarer Dennis Kristensen, der er markedschef hos Farum Beton.

De nye ansatte er ikke blot vikarer, der er hyret ind i en kortere periode for at klare sommertravlheden:

- Vores fliser er kvalitetsprodukter, der kræver et indgående kendskab til håndværket. Når vi ansætter folk, satser vi på at beholde dem i mange år, og bruger meget energi på oplæring. Derfor er de nye job også varige job.

Gået over til to-holdsproduktion
Den øgede efterspørgsel efter belægningssten, granit og betonfliser betyder, at Farum Beton er gået over til to-holdsproduktion, simpelthen for at kunne nå at producere fliser nok.

- Vores medarbejdere løber så hurtigt, de overhovedet kan, og vi arbejder fra 6 til 22 for at kunne følge med. Desværre kan vi ikke undgå, at det giver støjgener, når lastbilerne må køre ekstra mange gange, og produktionsanlægget kører på fuld kraft. Men vi gør alt, hvad vi kan for at begrænse støjen, og vi overholder selvfølgelig alle regler på området, siger Dennis Kristensen.

- Vi kan desværre ikke producere fliserne uden at larme, men jeg lover, at vi drosler produktionen ned igen, når frosten kommer, slutter markedschefen.

Fakta om Farum Beton
● Farum Beton producerer hvert år over 28.000 ton betonprodukter.
● Virksomheden har 18 medarbejdere og kan i 2014 fejre 50 års jubilæum.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11