23948sdkhjf

Dahl Entreprise skal bygge 'Bastion'

Vinderen er fundet i konkurrencen om nye klubfaciliteter ved Spraglehøj i Jyllinge. Vinderprojektet er tegnet af Cobe arkitekterne og Dahl Entreprise er totalentreprenør.
- En grøn bastion, der skyder sig op fra terrænet, hvorpå der er placeret en "klubhusboks" i klubtrøjefarver. En grøn skråning vender ud mod den fremtidige streetfodboldbane og giver en visuel såvel som funktionel stærk forbindelse mellem klubhus og baner, beskrives vinderprojektet i Spragelhøj i Jyllinge, der har fået kælenavnet 'Bastionen'. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Roskilde Kommune

Målet med klubhuset har været, at der skulle være plads til alle.

- Behovet for bedre faciliteter i Spraglehøj er helt tydeligt - ikke mindst efter at kunststofbanerne er åbnet deroppe. Det er en fornøjelse at se, hvor mange der benytter banerne og jeg glæder mig til at se det spændende byggeri tage form, siger formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Roskilde Kommune, Birgit Pedersen.

Rødovre-entreprenør vinder projektet
Klubhuset bliver på 670 m² i to etager: Overetagen indeholder klublokalet i forbindelse med terrassen og bakken, kiosk og køkken samt mødelokaler og kontorer. Underetagen får otte omklædningsrum med fem brusere i hver hvorfra det er nemt at komme til og fra banerne. Der er også opbevaringsrum til bolde og tøj samt vaskeri.

Vinderprojektet er tegnet af Cobe arkitekterne og totalentreprenør bliver Dahl Entreprise A/S.

Kontrakten for byggeriet lyder på 8 mio. kr. og det vil stå færdigt til sommeren 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11