23948sdkhjf

Guldborgsund forpligter sig til at bygge bæredygtigt

Et flertal i byrådet i Guldborgsund Kommune vedtog torsdag aften en ny og mere bæredygtig indkøbs- og udbudspolitik

På Falster lægger de sig nu ekstra i selen for at bygge mere bæredygtigt.

Guldborgsund Kommune har nemlig netop vedtaget en ny indkøbs- og udbudspolitik, hvor det bæredygtige byggeri spiler en central rolle. 

Helt konkret vil kommunen i forbindelse med udbud og indkøb se på, hvor stort aftryk et indkøb eller en kontrakt har, og dermed også vurdere mulighederne for forbedringer.

Det kan være, at der skal benyttes biobaserede byggematerialer i forbindelse med byggeri, eller om der tænkes i genbrug og genanvendelse af produkter. Det kan også handle om kvalitet og produktlevetid og reduktion af spild og affald.

Samtidig forpligter Guldborgsund Kommune sig til at opfylde kravene for eksempelvis svanemærket byggeri eller lignende certificeringsordninger ved etablering af nye skoler og daginstitutioner.

Ligeledes vil kommunen stræbe efter at leve op til disse ordningers krav ved renovering, hvor det er hensigtsmæssigt.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093