23948sdkhjf

Linak: Bygherrerne skal tage chancer

Aktuatorvirksomheden erklærer sig enig i holdningen fra regeringens produktivitetskommission, som efterlyser mere risikovillige offentlige ledere.
Linak er helt på linje med regeringens produktivitetskommission, som efterlyser, at de offentlige ledere er mere risikovillige.

Det fremgik af sales manager Troels S. Jacobsens indlæg på konferencen ”Nyt sygehusbyggeri”, som tidligere på måneden blev afholdt i Industriens Hus af DI i samarbejde med Danske Regioner.

- Nu er vi godt i vej med vores intelligente løsninger. Men det har været en lang og tung vej. Det vil være svært for nye virksomheder med gode ideer at holde til sådan en proces. Derfor vil det være fint, hvis bygherrerne på de nye supersygehuse turde tage lidt flere chancer, siger sales manager Troels S. Jacobsen.

Syddansk innovationsprojekt
Linak – der er verdens største leverandør af aktuatorsystemer til senge til hjemmepleje, plejehjem og hospitaler – får ikke bare støtte til synspunktet af regeringens produktivitetskommission.

I et forsøg på at løfte innovationen på området i Region Syddanmark har man etableret ”Syddansk Sundhedsinnovation”. Her skal patientens behov i fokus, mens arkitekter, sygeplejersker og en række øvrige faggrupper forsøger at finde frem til de rette løsninger.

- I de kommende år vil sygehusene skulle præstere årlige effektivitetsforbedringer på 6-8 pct. Det er en stor udfordring, men på de nye sygehuse har vi den fordel, at vi kan starte fra scratch. Derfor er det vigtigt, at alle aktører bidrager til innovationen, siger konstitueret direktør Diana Arsovic Nielsen, Syddansk Sundhedsinnovation.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109