23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Råber vagt i gevær: Mangel på hænder koster dig dyrt, mester

El- og vvs-brancherne er topscorerne, når det kommer til stigning i arbejdsomkostninger

Arbejdsomkostningerne inden for el- og vvs-området stiger mere end resten af byggebranchen, viser nye tal fra Danmarks Statistik ifølge Tekniq Arbejdsgiverne.

Indenfor el-arbejde har der været en stigning på arbejdsomkostninger, mere præcist udgifter til personale, på 3,8 pct. fra 3. kvartal i 2022 til 3. kvartal i 2023. På vvs-arbejde er udgifterne steget med 4,1 pct. Til sammenligning er arbejdsomkostningerne i byggebranchen generelt kun steget med 2,7 pct.

- Når arbejdsomkostninger stiger på el- og vvs-området, skyldes det, at der er mangel på medarbejdere ude hos virksomhederne, udtaler Maria Elisabeth Kjærsgård-Jensen, økonom Tekniq Arbejdsgiverne, i en pressemeddelelse.

- Det viser, at det tekniske erhvervsliv i højere grad end resten af byggebranchen er ramt af den lave ledighed. Virksomhederne er derfor tvunget til at konkurrere på lønnen eller personalegoderne, hvilket tydeligt kan ses i tallene her, påpeger hun.

Byggeomkostninger, den samlede betegnelse for arbejdsomkostninger og omkostninger til materiale, viser en stigning fra 3. kvartal i 2022 til 3. kvartal i 2023 på 4,5 pct. for el-arbejde og 1,3 pct. for vvs-arbejde. For byggebranchen generelt stiger byggeomkostningerne med 2,2 pct.

Det seneste kvartal har byggebranchen som helhed dog oplevet faldende byggeomkostninger for første gang i tre år.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.084