23948sdkhjf

Danske vinduer til Oslo

Idealcombi har taget hul på 2. etape af en af sine hidtil største ordrer til det norske marked.
Den danske byggevareeksport fik en skidt start på 2013 med et samlet fald på 8,6 procent i 1. kvartal. Et lyspunkt er dog Norge, hvor det danske salg af byggevarer steg med 14 procent.

Blandt de virksomheder, der nyder godt af den gunstige udvikling på det norske marked, er Idealcombi. Den nordvestjyske vinduesfabrik har leveret og monteret 1. etape til et nyt boligbyggeri i Oslo og har også sikret sig 2. etape. Der er tale om en samlet ordre på 2,8 mio. NOK, der kan blive større, hvis også Idealcombi bliver valgt til 3. etape.

- Ordren er en af de største, vi endnu har haft i Norge, og det kører på skinner. Vores kunde har udtrykt stor tilfredshed med vores produkt og vores leveringsdygtighed, og vi har haft et rigtig godt forløb, siger Landechef Erlendur N. Hermannsson.

Lørenskog Utviklingsselskab AS står for byggeriet i samarbejde med arkitekt Haaland & WDW AS. Det er entreprenør Bundebygg AS, der monterer de danske vinduer og døre.

Mod på mere
Det er produktserierne ”Nation” og ”Contura|Nation” med 3-lags ruder, der er valgt til byggeriet. Ifølge Erlendur N. Hermannsson har bygherren blandt andet lagt vægt på, at Idealcombis kip-dreje vinduer i produktserien ”Contura|Nation” betjenes med kun ét greb til forskel for de norske konkurrenters tilsvarende vinduer, der ofte betjenes med tre greb. Det har haft stor betydning, fordi det gør vinduerne og dørene meget brugervenlige for de nye beboere.

- Vi ved, at vi er konkurrencedygtige på kvalitet, funktion og pris i Norge, og vi har allerede vundet mange gode sager, hvor kvaliteten har ligget til grund for valget – så vi ser frem til at finde vej til endnu flere spændende projekter, lyder det fra Landechefen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094