23948sdkhjf

Kæmpemæssig tvangsauktion - vurdering på over 100 millioner

Bygningen indeholder 550 værelser til erhverv, 238 toiletter og 135 badeværelser ifølge BBR, lyder det i materialet for opsigtsvækkende tvangsauktion

Bedst som man troede, at alt gik strålende med udviklingen af Helsingørs gamle hospitalsområde på Esrumvej, så er en meget stor del af selve hospitalet, den såkaldte behandlerbygning i to plan plus kælder ved hospitalets gamle indgang, havnet på tvangsauktion. 

Det skriver Sjællandske Nyheder

Der er med andre ord ikke tale om det højhus, som er kendetegnet for området, og som i dag blandt andet huser Attendos friplejehjem.

Bygningen indeholder 550 værelser til erhverv, 238 toiletter og 135 badeværelser ifølge BBR. Og der er også rigtig mange kvm. Det samlede bygningsareal (eksklusiv kælder og tagetage) er på 10.203 kvm, det samlede kælderareal er 8.588 kvm. Samlet erhvervsareal 18.791 kvm.

Det er dog næppe hospitalsstuer og kontorer, som gør bygningen relevant for en ny køber, men derimod det faktum, at der der ligger såvel en lokalplan som et færdig projekt udarbejdet af Format arkitekter & konstruktører samt Juul Frost Arkitekter for netop denne bygning. 

Der vil eksempelvis kunne give tilladelse til op imod 165 boligenheder. Det fremgår alt sammen af materialet bag auktionen er berammet 19. februar ved Retten i Helsingør, skriver Sjællandske Nyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078