23948sdkhjf

Fusion: Ny forening vil samle hele værdikæden

Trio af direktører skal lede det nyetablerede Aluminium Danmark

- Aluminium er nøglen til succes med den grønne omstilling: I aluminiumindustrien nøjes vi ikke med at tale om miljø – vi samler hele værdikæden om indsatsen.

Sådan lyder indgangsbønnen fra den nye forening Aluminium Danmark. Foreningen er dannet efter, at Alufacadesektionen under DI Byggeri og den tidligere Aluminium Danmark har valgt af gå fusionsvejen.

I forbindelse med fusionen er valgt en ny bestyrelsesledelse. I front står en trio fra de to foreninger, som nu skal repræsentere hele aluminiumbranchen. Der er tale om Carsten Andreasen, adm. direktør i Skandi-Bo, en byggevirksomhed med speciale i vinduer og døre, Anders Top Haustrup, adm. direktør i den fynske emballageproducent Plus Pack samt Ole Thisted, adm. direktør i ekstruderingsvirksomheden Hydro Precision Tubing i Tønder.

En af de største udfordringer for os som branche er at arbejde for retfærdige afgifter i forbindelse med den cirkulær økonomi og genanvendelse Anders Top Haustrup, adm. direktør, Plus Pack

Foreningsdriften bliver også fusioneret, og når alle aktiviteter er løbet godt i gang, er det med Jesper Ræstrup Hald som den fortsættende ressource.

Læring på tværs

Aluminium Danmark lægger blandt andet vægt på, at klæde medlemmerne på til at imødekomme stigende rapporteringskrav.

- Vores medlemmer oplever stigende ESG-rapporteringskrav, og fra Aluminium Danmarks side bakker vi fuldt ud op om den grønne dagsorden og anerkender behovet for klar rapportering af for eksempel CO2-udledning, udtaler Ole Thisted, der er bestyrelsesleder for den nye forening.

Foreningen har allerede etableret to stående udvalg, et som fokuserer på byggeri og et som kigger på bæredygtighed på tværs af hele værdikæden.

I forhold til rapporteringskrav oplever danske virksomheder ifølge foreningen store udfordringer er GHG-protokollens scope 3, som handler om kortlægning af virksomhedens CO2-udledninger fra værdikæden både up- og downstream.

- Lad os tage emballageindustrien som eksempel. Her er tale om en industri, som er verdensmester i materialegenanvendelse, og som sidder inde med uvurderlig viden i forhold til at sikre en cirkulær materialeøkonomi, hvor genanvendelse er effektivt og lønsomt. Dén viden er guld værd for fx byggeindustrien i at fremskynde cirkularitet, påpeger Carsten Andreasen, adm. direktør i byggevirksomheden Skandi-Bo.

Afgifter

Udfordringerne med afgifter i overgangen til cirkulær økonomi og genanvendelse, er ifølge Anders Top Haustrup et andet felt, hvor brancheorganisationen skal vise sin berettigelse i forhold til at varetage industriens interesser:

- En af de største udfordringer for os som branche er at arbejde for retfærdige afgifter i forbindelse med den cirkulær økonomi og genanvendelse, lyder det fra Plus Pack-direktøren.

- Det er en svær opgave at lave gode afgiftsstrukturer. Her bliver brancheorganisationens rolle at varetage industriens interesser og sikre, at kravene bliver retfærdige, så branchen fortsat kan investere i den grønne omstilling, tilføjer han om den nye forenings rolle.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094