23948sdkhjf

Bygherre tester tegl i Fredericia

Realdania By & Bygs udviklingsbyggeri MiniCO2 Etagehus Tegl tester tegl i alle afskygninger. Målet er at reducere klimaaftrykket fra nybyggeri

Hvordan kan man anvende tegl mere bæredygtigt i fremtidigt byggeri?

Det spørgsmål har Realdania By & Byg som bygherre sat sig for at få svar på med udviklingsprojektet MiniCO2 Etagehus Tegl. 

Projektet blev igangsat i Kongensstræde i Fredericia sidste år, men går for alvor i gang i år. Det realiseres i samarbejde med arkitektfirmaet Morris & Company, Tegnestuen Lokal og ingeniørfirmaet WSP og med Jorton som hovedentreprenør.

- Vi håber med teglhuset at kunne inspirere til nye byggeteknikker, ressourcebesparelser og brug af andre teglprodukter, som kan være med til at minimere CO2-aftrykket. 

- Vi har sigtet mod at holde paletten af materialer så åben som muligt. Det spændende ved tegl er jo, at her arbejdes med en ressource; ler, som er lokalt tilgængelig i rigelige mængder, i modsætning til for eksempel sand og sten, som begynder at være presset, fortæller Jørgen Søndermark, projektchef i Realdania By & Byg, i en pressemeddelelse.

Sådan bygges udviklingsprojektet

For at minimere CO2-aftrykket er det hårdbrændte tegl ifølge pressemeddelelsen kun brugt, hvor "det er nødvendigt" - herunder på ydervægge i stuetagen i form af mursten. 

Der bruges også mursten i de murede buestik over vinduesåbningerne "for at benytte et statisk princip, der ikke kræver ekstra understøttelse i form af stål eller beton", lyder det.

I indervæggene er der brugt ubrændt ler – nemlig stampede lersten. Og i lejligheden i stueetagen bliver der etableret et hårdtstampet lergulv for at afprøve det i et udlejningsbyggeri.

Det helt centrale materiale i byggeriet er teglhulblokke. De er valgt til opbygning af både bærende vægge og etagedæk.

Netop teglhusblokkene er i øjeblikket i gang med at gennemgå en supplerende brandtest hos DBI. Det så de lever op til de særlige danske høje krav i forhold til Tyskland, hvor teglhulblokkene er producerede og mere udbredte, fremgår det af pressemeddelelsen. 

"Testen forventes at ligge klar i løbet af foråret, hvorefter byggeriet for alvor går i gang", lyder det. 

- Vi drømte om at genindføre hvælvinger som et smukt æstetisk indslag, som samtidig kunne fortælle en klar og enkel historie om, hvordan huset hænger sammen strukturelt. Men vi måtte desværre erkende, at CO2-aftrykket ville blive for stort. Æstetikken måtte lægge sig under valg i forhold til at minimere CO2-aftrykket, supplerer Jørgen Søndermark.

I stedet bruges en etageadskillelse i såkaldt ”clay decking” – et system, som også arbejder med teglhulblokke lagt i slanke betonstringere, fremgår det.

På ydermuren bruges hydraulisk kalkpuds. I stueetagen, hvor der anvendes mursten på ydermuren, bruges hydraulisk kalkmørtel. Imellem teglhulblokkene bliver der anvendt limmørtel.

Udviklingsbyggeriet forventes at stå færdigt i starten af 2025.

Fakta om udviklingsbyggeriet

Realdania By & Byg er bygherre for udviklingsbyggeriet, som realiseres i samarbejde med arkitektfirmaet Morris & Company, Tegnestuen Lokal samt ingeniørfirmaet WSP og med Jorton som hovedentreprenør.

Byggeriet forventes at stå færdigt i starten af 2025.

MiniCO2 Etagehus Tegl indgår i MiniCO2 Etagehusene; et samlet komparativt studie om CO2-minimering i byggeriet igangsat af Realdania By & Byg. Projektet omfatter i alt fem ejendomme, som får samme bruttoareal på cirka 600 kvm, samme højde i fem etager, med fem boliger. De bygges til omtrent samme budget, under samme lokalplan og opføres til DGNB Guld.

Kilde: Realdania By & Byg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.361