23948sdkhjf

Wicotec Kirkebjerg lander bedste omsætning og forventer vækst

Teknikentreprenøren oplever "stor interesse" og er i "tæt dialog" om kommende projekter og samarbejder, lyder det i ny årsrapport

Det er blevet til ny omsætningsrekord hos den landsdækkende teknikentreprenør Wicotec Kirkebjerg, der er en del af Aarsleff-koncernen. 

Mere konkret vokser toplinjen fra cirka 2,3 mia. kr. til godt 2,5 mia. kr.

"Aktiviteten har i årets løb, som forventet, været høj i alle dele af forretningen, og vi har mærket stor efterspørgsel på alle vores ydelser", lyder det i årsrapporten, som Building Supplys søstermedie Licitationen har fået udleveret.

Overskudsgraden falder til gengæld fra 3,5 pct. i 2021/22. til 3,1 pct. i det nye regnskab. 

Af årsrapporten lyder det, at "resultatet er negativt påvirket af afslutning af flere store projekter udført i One Company samarbejde med Per Aarsleff A/S", og at det stemples "ikke tilfredsstillende".

Forventer vækst

Når det kommer til den forventede udvikling, peges der i årsrapporten på en fornuftig ordrebeholdning. 

På omsætningen ventes som minimum en fastholdelse af de 2,5 mia. kr. og ellers en vækst på op til 2,8 mia. kr. 

Årsrapporten beretter om flere store projekter i produktion - herunder "megaprojekterne" Nyt Hospital Nordsjælland og Mary Elizabeths Hospital, som forventes at "bidrage positivt fremadrettet".

"Generelt oplever Wicotec Kirkebjerg stor interesse fra markedet og er i tæt dialog med kunder og samarbejdspartnere om kommende projekter og samarbejder", fremgår det. 

Det nye regnskab for Wicotec Kirkebjerg A/S dækker perioden 1. oktober 2022 - 30. september 2023.

WICOTEC KIRKEBJERG A/S
Regnskabsår 2022/23 2021/22
mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 2.504,4 2.293,1
Bruttofortjeneste 294,4 243,8
Resultat før finansielle poster 78,5 80,0
Resultat før skat 73,1 79,7
Årets resultat 51,1 61,7
Egenkapital 318,7 307,6
Antal ansatte 1.283 1.171
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: REGNSKABER
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.727