23948sdkhjf

Stillingen har været ledig i et år: Tscherning ansætter ny direktør

Den nye nedrivningsdirektør kommer senest fra J. Jensen, hvor han de seneste 10 år har beskæftiget sig med alle aspekter af nedrivnings-, sanerings- og renoveringsprojekter

Posten som direktør for nedrivning hos G. Tscherning har været ledig siden foråret 2023. Men nu er det slut.

Den store nedrivningsvirksomhed har netop budt Mikael Jakobsen velkommen som ny nedrivningsdirektør.

- Mikael kommer med solid erfaring fra branchen og kan derfor bidrage positivt til udviklingen af Tschernings nedrivningsforretning, siger Søren Tscherning, adm. direktør for Tscherning, i en pressemeddelelse.

- Mikael har fingeren på pulsen, både forretningsmæssigt, og hvad angår den grønne omstilling, tilføjer han.

Mikael Jakobsen kommer senest fra J. Jensen, hvor han de sidste 10 år har beskæftiget sig med alle aspekter af nedrivnings-, sanerings- og renoveringsprojekter, lige fra tilbudsgivning til projektstyring og udførelse. 

De seneste år har Mikael Jakobsen været projektchef og har især haft ansvaret for virksomhedens risikostyring og strategi. Tidligere i karriere har han også været byggeleder for Pihl & Søn.

Mikael Jakobsen er uddannet Diplomingeniør (Bygning) fra Danmarks Tekniske Universitet og tiltrådte stillingen som nedrivningsdirektør pr. 1. februar 2024.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094