23948sdkhjf

Kammeradvokaten: Søsterselskab til Nordic Waste kan drages til ansvar

Regeringen og Randers Kommune vil rette krav mod søsterselskab til Nordic Waste i sag om jordskred ved Ølst

DSH Recycling, et søsterselskab til Nordic Waste, kan ifølge Kammeradvokaten, som er statens advokat, drages til ansvar for jordskreddet ved Ølst.

Regeringen vil nu rette krav mod selskabet, oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger til TV 2 News, at regeringen anmelder krav på 50 mio. kr.

- Det er det, staten har givet i perioden, hvor vi havde det operationelle ansvar. Hvor mange penge vi kan få ind, er alt for tidligt at sige, siger Magnus Heunicke.

DSH Recycling er under rekonstruktion, efter at selskabets indtægt forsvandt, da Nordic Waste blev begæret konkurs.

En rekonstruktion sættes i gang for at redde et selskab, som ikke er betalingsdygtigt.

DSH Recycling oplyser i en e-mail til Ritzau, at ledelsen ikke har nogen kommentarer til sagen.

Jordskreddet er sket i Randers Kommune. Randers Kommune vil ligeledes sammen med staten rette krav om betaling for jordskreddet.

Kammeradvokatens konklusion omkring DSH Recycling kommer i første del af undersøgelsen af Nordic Waste-sagen.

Der udestår fortsat en anden del af undersøgelsen, som Kammeradvokaten arbejder på.

Nordic Waste har arbejdet med at håndtere forurenet jord.

Det kom frem i december, at der var et jordskred på virksomheden Nordic Wastes grund.

I midten af december forlod Nordic Waste opgaven med at få jordskreddet under kontrol og overlod det til kommune og myndigheder.

Nordic Waste indgav senere konkursbegæring, hvilket har medført hård kritik fra toppen af dansk politik, hvor blandt andet statsminister Mette Frederiksen har involveret sig i sagen.

Regeringen har meldt ud, at den vil undersøge alle muligheder for at stille virksomheden til ansvar. Derfor er Kammeradvokaten sat på sagen.

Jordskreddet har skabt stor bekymring i landsbyen Ølst.

20. februar kunne Miljøministeriet dog berette, at der ikke længere var en trussel for husene i området fra jordskreddet.

En miljørisiko var der dog stadig, lød det her.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093