23948sdkhjf

Ny Invita-forhandler: Har lavet et karrierespring

Efter mange år i it-branchen har Per Villumsen netop overtaget Invita-butikken i Vejle.
Næsten hver femte i regionen har et ønske om at få renoveret køkkenet eller få et nyt, og for Per Villumsen giver det troen på, at Vejle er en god by at drive køkkenbutik i. Det skriver Ugeavisen Vejle.

Per Villumsen er uddannet økonom og har i mange år arbejdet i it-branchen. Nu kan han skrive indehaver af Invita Vejle på visitkortet:

- Jeg har lavet et karrierespring, som jeg længe har drømt om, og som jeg tror på. Jeg har en solid ledererfaring, som jeg tager med mig ind i butikken, siger Per Villumsen til avisen.

Invita er en del af den svenske Nobia-koncern og har 21 forhandlere i Danmark. Aktuelt søger virksomheden forhandlere i flere byer i Østjylland, på Fyn og på Sjælland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078