23948sdkhjf

Zeppelin og Munck-selskab sætter strøm til anlægsprojekt

På Vestfyn er der gang i et anlægsprojekt, som på maskinsiden adskiller sig fra normen

I Nørre Aaby ved Middelfart er arbejdet med at forskønne byen gået i gang. Samtidig med, at det første spadestik blev markeret, skrev Middelfart Kommune sig også på den stadig længere liste over bygherrer, som vælger el-maskiner til anlægsopgaverne.

Anlægsarbejdet er således et unikt et af slagsen i den vestfynske kommune, da en el-minigraver bruges som led et pilotprojekt i samarbejde med Munck Forsyning og Zeppelin Rental. 

- I Middelfart Kommune forsøger vi hele tiden at vælge de bæredygtige og klimavenlige tiltag, når det er muligt. Derfor er jeg glad for, at der bliver gjort erfaringer med en el-minigraver i dette projekt, så der på sigt kan stilles krav om emissionsfrie køretøjer, når vi laver anlægsprojekter, siger Anders Møllegaard (V), formand for Teknisk Udvalg i Middelfart Kommune, i en pressemeddelelse.

Områdefornyelsen i Nørre Aaby løber op i cirka 7,2 mio. kr. Forskønnelsen af Østergade i stationsbyen sigter mod at reetablere gaden som livlig handelsgade med hyggelige opholdsrum - et vartegn for byen.

Breder sig 

El-maskiner af forskellig afskygning har også været på arbejde i nordjyske Nørager, hvor Vejdirektoratet står bag et pilotprojekt med emissionsfri arbejdsmaskiner i lignende kaliber.

I det nordjyske har entreprenørfirmaet Forstas lagt fortovsflise og sten med brug af mindre emissionsfrie arbejdsmaskiner. Blandt dem minigravere, minilæssere og en pladevibrator, samt en ombygget vakuumfliseløfter, der var tilpasset til at fungere med det, der blev beskrevet som en forvokset ”powerbank”.

Jeg er glad for, at der bliver gjort erfaringer med en el-minigraver i dette projekt, så der på sigt kan stilles krav om emissionsfrie køretøjer, når vi laver anlægsprojekter Anders Møllegaard (V), formand for Teknisk Udvalg i Middelfart Kommune

Brugen af emissionsfri maskiner fik også et boost i november, hvor en række kommuner, regioner og statslige bygherrer forpligtede sig til at efterspørge CO2-venlige løsninger, når de udbyder arbejder

Det skete i forbindelse med konferencen Grønt Gearskifte, der var arrangeret af CO-PI Center for Offentlig-Privat Innovation.

Metroselskabet, Københavns Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune, Middelfart Kommune og Aarhus Vand var dengang blandt de 14, der underskrev en hensigtserklæring på konferencen.

Artiklen er en del af temaet MXtra - Maskin- og materiel.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112