23948sdkhjf

Dansk arkitekt tegner til amerikansk arkitektskole

BIG står bag designet af ny undervisningsbygning til University of Kansas’ School of Architecture & Design

En amerikansk arkitektskole får dansk islæt. 

BIG har nemlig fået til opgave at tegne en ny undervisningsbygning til University of Kansas’ School of Architecture & Design. 

Det skriver tegnestuen i en pressemeddelelse.

Her lyder det, at den nye bygning skal "samle eksisterende faciliteter under ét tag og invitere fremtidens arkitekter til eksperimenterende læring". 

Projektfakta

  • Projekttitel: Makers' KUbe
  • Størrelse: 16.598 kvm
  • Beliggenhed: Kansas, USA
  • Kunde: University of Kansas
  • Samarbejdspartnere: BNIM, StructureCraft, Walter P Moore, Cumming Group, JE Dunn Construction, Smith & Boucher, Forza Consultants, SK Design Group, Rosin Preservation, Kilograph

Kilde: BIG

Der er tale om en kubeformet bygning på 4.650 kvm, som strækker sig over seks etager. Den vil blive konstrueret i massivt træ og ifølge BIG blive "karakteriseret af store rumhøjder" og vil blive "forbundet til den historiske campus omkring skolen".

Bygningens facade bliver af glas, som giver "kig til træstrukturen udefra og skaber et ternet mønster med de naturfiberelementer, som bygningen er isoleret med", skriver BIG.

Et bindeled

Skolen er i dag fordelt på to separate bygninger. Det gælder Marvin Hall fra 1908 og Chalmers Hall fra 1978, som vil blive forbundet ved hjælp af den nye bygning. Det sker via gangbroer. Den nye bygning får navnet Makers' KUbe. 

- The Makers’ KUbe er et byggeri tænkt som et udstillingsvindue for brug af få materialer, siger Bjarke Ingels, grundlægger og kreativ direktør i BIG. 

En trappe løber op igennem bygningens kerne og binder alle tegnesale sammen fra stue- til tagetage. 

- Bygningen udgør et levende pensum og håndgribeliggør struktur, funktion og håndværk, der vil kunne benyttes af studerende som inspiration og afsæt i deres studier, fortsætter Bjarke Ingels. 

Materialer brugt til indretning vil alle være genanvendelige, solceller vil blive installeret på tilbygningens og også Chalmers Halls tag, og derudover vil regnvand blive opsamlet og genanvendt til vanding af landskabet omkring skolen. 

Vil inspirere fagfæller

De eksisterende bygninger vil også blive renoveret af BIG "for at kunne trække mere dagslys ind og forlænge deres levetid". 

Hele projektet er udviklet i fællesskab med skolens mere end 1.300 design- og arkitektur studerende, undervisere og bestyrelsesmedlemmer, fremgår det.

- Vores håb er at kunne inspirere vores fremtidige fagfæller og opmuntre dem til fællesskab og eksperimenteren, siger partner i BIG, Thomas Christoffersen. 

Makers’ KUbe bliver BIGs femte undervisningsbygning i USA. 

BIG har bygget The Heights School i Arlington og UMass Amhersts Isenberg Innovation Hub i Massachusetts, der begge åbnede i 2019. Derudover er BIGs projekter Johns Hopkins Universitys Student Center i Maryland og Claremont McKenna College Robert Day Sciences Center i Californien under opførelse og sat til at åbne i 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141