Munck Forsyningsledninger og Haderslev Fjernvarme har indgået en ny aftale på fjernvarmeudrulning. Denne gang handler det om udførelse af de sidste to etaper i Haderslev Fjernvarmes store udvidelsesplan.
- Med den nye aftale i Haderslev vil over halvdelen af medarbejderne i Munck Forsyningsledninger i det jyske beskæftige sig med fjernvarme den kommende tid. Derudover oplever vi, at der i forbindelse med den grønne omstilling også er stor efterspørgsel på etablering af nye el-kabler og etablering af lade-infrastruktur, udtaler Per Jensen, regionsdirektør, Jylland, i Munck Forsyningsledninger.