23948sdkhjf

Randers-entreprenør vinder campusbyggeri i Aarhus

JU Aarhus skal opføre nye campusfaciliteter, og her har Erhverv og Bolig Byg A/S vundet opgaven. Entreprenøren har tidligere bygget elevboliger for uddannelsesinstitutionen

Jordbrugets UddannelsesCenter ved Aarhus skal have nye campusfaciliteter, og her er der fundet en entreprenør til den opgave.

Det bliver den randrusianske entreprenørvirksomhed Erhverv og Bolig Byg A/S, der skal stå for opførelsen af faciliteterne, som skal bestå af en multihal, en kantine, et produktionskøkken samt supplerende servicefaciliteter. 

Projektet bliver en totalentreprise, og de nye campusfaciliteter skal fordele sig over 2000 kvm.

Derudover er arkitektfirmaet Frost Larsen arkitekt og bygherrerådgiver på projektet.

- Vi er glade for, at Erhverv og Bolig Byg A/S vandt licitationen af de nye campusfaciliteter, for dem har vi gode erfaringer med. De byggede vores elevbygninger tilbage i 2022, som var i nogenlunde samme størrelse, og det er gået rigtig godt, siger Teknisk Chef hos JU Aarhus, Rasmus Anholm Christensen, til Licitationen.

Han tilføjer, at projektet vil omkring 50 mio. kr. at opføre

Foruden førnævnte byggerier, oplyser man, at også de udvendige arealer vil gennemgå en omfattende renovering, hvor nye grønne områder skal etableres. Det inkluderer blandt andet grøn rambla, der skal give plads til udendørsundervisning og andre fællesaktiviteter,

Campusfaciliterne for JU Aarhus, der en en grøn erhvervsskole, som udbyder erhvervsuddannelser, EUX, lederuddannelser og 10. klasse, ventes at stå færdig i 2026.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.147