23948sdkhjf

GSV kører fremtidens maskiner ud på byggepladserne

Branchekæmpen tager samtidig højde for, at infrastrukturen på de danske byggepladser kan være mangelfuld, når det kommer til at fodre de batteridrevne maskiner

Danmarks største udlejer af materiel og maskiner til bygge- og anlægsbranchen, GSV, sætter yderligere strøm til den emissionsfrie byggeplads.

Det nyeste skridt tages med lanceringen af en serie af maskiner og materiel under navnet Impakt.

Det er ikke den enkelte maskine, der gør hele forskellen, det er måden, vi sammensætter byggepladsen på, vælger de rigtige maskiner og bruger dem ude på pladsen Peter Fritzbøger, kommerciel og digital direktør, GSV

Maskinerne er kendetegnet ved den nyeste teknologi indenfor el- og hybridi, og de er stort set alle emissionsfrie, lyder det fra Peter Fritzbøger, kommerciel og digital direktør i GSV:

- Impakt-seriens batteridrevne maskiner har samme ydeevne som traditionelle maskiner, men de udleder ingen CO2 eller partikler, og samtidig er de støjsvage, udtaler han i en pressemeddelelse.

Mere strøm

Lanceringen kommer i forlængelse af, at GSV over de seneste år, som tidligere beskrevet i disse spalter, har investeret mere og mere i el- og batteridrevne maskiner og materiel.

Maskinerne gør det dog ikke alene. 

Da der på mange af landets byggepladser ikke er tilstrækkelig ladeinfrastruktur til udviklingen mod flere eldrevne maskiner, har GSV investeret i mobile og fleksible ladeløsning til opladning - i frokostpausen og over natten.

- Det er ikke den enkelte maskine, der gør hele forskellen, det er måden, vi sammensætter byggepladsen på, vælger de rigtige maskiner og bruger dem ude på pladsen, siger Peter Fritzbøger.

Natarbejde

Med de emissionsfri maskiner er det ikke kun CO2-udledningen, som bliver mindre. Der tages også et større hensyn til kollegerne og beboerne i de områder, hvor der bygges. For batterimaskinerne, GSV kører på banen, er støjsvage og udleder ikke partikler, som er til gene for brugerne og forbipasserende.

Ifølge GSV betyder det, at den nye seriens maskiner også kan benyttes på byggepladser i byområder, om natten, samt indendørs.

- Batterilevetiden er ikke længere et problem, og maskinerne er lige så stærke og kan klare samme tunge opgaver, som tilsvarende maskiner, der kører på diesel eller benzin. Derfor vejer fordelene ved at bruge emissionsfrit, fremfor fossildrevne maskiner, nu langt tungere, end det gjorde tidligere, hvor teknologien ikke var på samme niveau, siger Henrik Christensen, flåde og indkøbsdirektør i GSV.

Har hævet barren

GSV’s erklærede mål for indkøbene var i 2023, at investeringsbudgettet til el- og batteridrevet materiel skulle øges til 17 pct. fra 7 pct. i 2022.

Samtidig har materieludlejeren skærpet definitionen på klimavenligt materiel, har adm. direktør Frank Olesen tidligere forklaret til Licitationen. Nu bliver der set bort fra materiel, som ikke lever op til de nødvendige miljøkrav, og i stedet er fokus på det el- og batteridrevne.

Artiklen er en del af temaet MXtra - Maskin- og materiel.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142